Driver du også en gavebod i din virksomheds navn?
Måske?
Et af de spørgsmål, der rammer min indbakke ret så ofte, er spørgsmålet om Palles gavebod. Eller det kategoriserer jeg den slags spørgsmål som.
Spørgsmålet lyder overordnet set sådan her:
“Hvordan inspirer jeg og tiltrækker jeg nye kunder til virksomheden uden at give al min viden væk?”
Skide godt spørgsmål.
For du ved det godt.
Hvor vigtigt det er at give værdi via blogindlæg, nyhedsbreve og de sociale medier.
Content Marketing for selvstændige er ikke ensbetydende med at give hele formuen væk
Det er vitterligt vigtigt.
Altså at give værdi.
Men det er ikke ensbetydende med, at du skal give hele formuen væk.
Vel?
Så hvis du er et klogt hoved, der har opskriften X.
En opskrift, du sælger og tjener penge på.
Det kunne være:
- vægttab
- træning
- seo
- mindfulness
- wordpressprogrammering
- coaching
Det er hylende ligegyldigt hvad.
Men den værdi, du giver væk via dit gratis content, må for alt i verden ikke være den samme værdi, som du skal tjene penge på.
Det er det rene Palles gavebod.
Og der er ingen grund til at lægge penge i Palles gavebod, vel?
Det er Content Marketing gone wrong.
Men hvordan stopper du så med at give det hele væk og samtidig inspirere tilpas meget til at tiltrække nye og fastholde eksisterende kunder?
Hvis jeg gav dig svaret lige nu, så ville jeg skyde mig selv i foden.
Plaf…..
Så det gør jeg ikke.
Til gengæld kan jeg fortælle dig, at Content Marketing ekspederet som en teaser for din opskrift på X – en lille snack før den helt store menu, om du vil – er en stærk investering.
Jeg foreslår, at du lukker Palles gavebod ned i dag og kommer i gang med at planlægge dit indhold i nyhedsbreve, på din blog og dine sociale mediekanaler på en måde, der fungerer som en teaser og appetitvækker for din hemmelige opskrift på X.
Forestil dig, at du er guiden, der skal hjælpe dine læsere fra A til B
Forestil dig, at du er guiden, der skal hjælpe dine læsere fra A til B. Hvor A er læserens udgangspunkt, og B er det punkt, hvor læseren hungrer efter at booke dig eller bestille din ydelse/produkt.
Din Content Marketing skal være en rejseguide fra A til B.
En smagsprøve, en opvarmning og transformation fra læser til kunde.
Yes?