• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar

Bureau by Storm

Få hjælp til at sælge mere online med dine ord.

  • Få hjælp
  • KUNDER
  • BLOG
  • OM
  • Kontakt
Du er her: Forside / Bureauets Content Marketing 101 / Content marketing kalender: Planlæg din markedsføring og forbliv i dine læseres bevidsthed måned efter måned

Content marketing kalender: Planlæg din markedsføring og forbliv i dine læseres bevidsthed måned efter måned

Skrevet af Bureau by Storm den 31.08.2021

Content marketing kalender

Planlægning er aldrig ikke en god ide. Det har du med garanti hørt tæt på en million gange før. Men nu siger vi det lige igen. Fordi det stadig passer. Og når det kommer til din markedsføring og content marketing især, er planlægning lig med en forsikring af din indsats.

Du kan sikre din virksomhed på mange måder. Og det anbefaler vi dig at gøre. At planlægge din markedsføring, og i dette tilfælde dit content med en content marketing kalender, er en af de forsikringer, du bør foretage dig. For at være synlig, når en potentiel kunde leder efter lige præcis det, din virksomhed kan hjælpe med, kræver det, at du aldrig forsvinder for sendefladen. Det kan en content marketing kalender hjælpe dig med.

I dette blogindlæg præsenterer vi dig for et af vores redskaber i værktøjskassen: En content marketing kalender (eller redaktionel kalender, som vi også kan finde på at kalde det).
 
 
Du kan blandt andet læse om:

  • Hvad en content marketing kalender er
  • Hvad en content marketing kalender bør indeholde
  • Hvorfor du er nødt til at have en content marketing plan
  • Det månedlige redaktionsmøde
  • Årshjulet og hvorfor vi er så begejstrede for det
  • Vores mantra: Keep it simple (simple og mere avancerede tools)

 
Vi er nørder. Ligesom dig. Og du er nu trådt indenfor i vores hule. Velkommen. Velkommen.
 
 

Hvad er en content marketing kalender?

Vi anbefaler vores kunder (og bruger selv) en content marketing kalender, redaktionel kalender, indholdskalender, markedsførings kalender, eller hvad du nu kalder det. Hos os kalder vi det en redaktionel kalender. Bottom line er, at det er en kalender, der hjælper dig med at danne et overblik over din markedsføring – altså; hvornår siger jeg hvad, hvorhenne siger jeg det, og hvordan gør jeg?

Content marketing kalender. A' hvaffor noget?

I al sin enkelhed er en content marketing kalender eller en redaktionel kalender en oversigt over en given tidsperiode med de udgivelser, der ligger indenfor denne periode.

 
Vi kalder det som sagt en redaktionel kalender her hos os, fordi det er sådan, vi bruger den: Til at danne os et overblik over, hvem der siger hvad og hvor og hvornår, vi siger det. Både i vores egen markedsføring, og når vi udgiver blogindlæg og vores populære teasertekster for vores kunder.
 

Hvad indeholder en god content marketing kalender?

Der findes (som med så meget andet i denne verden) ikke en one size fits all. Vi anbefaler altid, at du er ekstra opmærksom, hvis du møder nogen, der påstår det modsatte.
 
 
Her er nogle af de elementer, vi mener, du som minimum bør have med i din content marketing eller redaktionelle kalender:

  • Overordnet tema for perioden
  • Underemne for det enkelte stykke indhold
  • Medie eller kanal (hvor skal det udgives)
  • Udgivelsestidspunkt
  • Produktionsdato (sørg for at have god tid til at producere indholdet)
  • Ansvarlig for det enkelte stykke indhold

 
Det giver sig selv, at jo flere medier og jo mere indhold, du har i spil, jo mere kompleks vil din content marketing kalender se ud. Vi er store fan af KISS-princippet, som vi kommer nærmere ind på senere (cliffhanger, we know …).

Når vi går i gang med at skrive et blogindlæg for vores kunder eller for os selv, har vi altid forud for dette lavet en redaktionel kalender, hvor vi har planlagt, hvornår blogindlægget bliver udgivet, og via hvilke medier (oftest nyhedsbreve, Facebook, LinkedIn, Instagram og Google My Business) vi vil dele det. Det vil sige, at vi ikke bare skriver blogindlægget, men som det mest naturlige tænker ind over processen, hvornår og hvordan vi vil dele det.

Er du klar til at uddelegere processen med at få skrevet professionelle blogindlæg, sikre at de kommer ud foran dine potentielle kunder og gentager processen måned efter måned? Så kan det være, vi er den rette samarbejdspartner for dig. Læs mere om os som content marketing bureau lige her.

Men kan du ikke bare skrive det f… indhold og så bare sende det ud, når inspirationen rammer dig? Njaehh … jo. Nej. Vi er villige til at stille os ud i skudlinjen: Skriv aldrig uden en plan for det, du skriver.
 
 

Det handler om at have en ordentlig content marketing plan og ikke bare skrive et blogindlæg her og et LinkedIn-opslag der

Selvfølgelig er det godt at sende indhold ud. Problemet med det ustrukturerede og impulsive indhold er bare, at der tit og ofte ikke kommer en rød tråd i din markedsføring. Og så er der også en overhængende fare for, at du ikke kan holde kadencen, men at det bare flyder ud i sandet. Og så er du lige vidt. Forsvinder du fra sendefladen, skal du starte forfra igen. Det er hårdt arbejde, skulle vi hilse og sige …

For det er ikke et par opslag, der kommer til at gøre forskellen. Det kan godt være, du er heldig og får et par kunder på krogen på den konto. Men det er slet ikke i samme liga, som det, du kan præstere, hvis du lægger en reel plan for din markedsføring. Og bliver ved. Uden at stoppe.

Den røde tråd er vigtig. For dine kunder skal høre dit budskab 7+ gange, før det for alvor sætter sig fast. Så selvom du måske tænker: “Det har jeg da lige sagt”, er du nødt til at gentage dig selv (mange gange), hvis du vil være sikker på, at du går klart og tydeligt igennem til din målgruppe.

Du bliver med andre ord nødt til at have en content marketing strategi, hvis dit arbejde med virksomhedens content marketing skal batte.
 
 

Hemmeligheden bag en professionel indholdsstrategi: Det månedlige redaktionsmøde

Det her kan alle gøre uanset størrelse eller ambitionsniveau. Vi taler om det månedlige redaktionsmøde. Sæt et kryds i din kalender (lige nu - as we speak).

For at få styr på vores egen content marketing strategi holder vi her i bureauet et redaktionsmøde hver måned. Her er hele teamet med til at sørge for, at en redaktionel kalender bliver udfyldt. Helt korrekt og uden huller. På den måde er vi sikre på, at vi altid har en indholdsstrategi til den kommende måned. På samme måde planlægger vi en måned ad gangen for vores kunder.

På redaktionsmødet aftaler vi lige præcis alt det, der skal indgå i den kommende periodes content marketing kalender. Derudover sikrer vi os også altid, at der er plads i vores kalender til at udarbejde indholdet, give intern feedback og og læse korrektur, uanset om det er til vores kunder eller os selv.

Det månedlige redaktionsmøde og den tid, vi investerer i dette, gør resten af arbejdet meget lettere for teamet. For vores kunder betyder det, at de trygt kan overlade opgaven til os, mens de tager sig af de andre opgaver. Og for os betyder det, at vi ved præcist, hvad vi skal skrive, hvornår vi skal skrive det og hvor og hvornår, det skal publiceres.

Content marketing kalender

Hvis du også gerne vil have hjælp til måned efter måned at planlægge, skrive og udgive professionelle og gennemskrevne blogindlæg og lokkende teasertekster, så tjek ud, hvad vi kan tilbyde dig som content marketing bureau her.

 

Årshjulet: Din markedsførings a-kasse

Du kan med fordel også sætte dig ned og udarbejde et årshjul med indhold, som – kommer regn, kommer sol – skal postes uafhængigt af, hvad du ellers måtte finde på. Det tager lang tid at udarbejde indhold til 12 måneder, men når du først har gjort det, så har du det.
Et årshjul er en (ofte visuel) oversigt over virksomhedens markedsføringsoversigt det kommende år. Elementerne har oftest karakter af evergreen indhold eller indhold, der knytter sig til en årstid eller andre aktiviteter, der gentager sig årligt. Med et årshjul er du sikret aldrig nogensinde at løbe tør for noget at sige. Som en slags a-kasse, der sikrer dig i smalle tider.

Årshjulet behøver ikke at være cirkulært opstillet. Når vi udarbejder et årshjul for vores kunder, modtager de det i et overskueligt regneark, hvor de kan gå ind og se de nødvendige informationer (så de ved, hvor og hvornår vi sender indhold ud for dem). Et årshjul er i al sin enkelhed en udvidet version af en redaktionel eller content marketing kalender.
 
 

Vores mantra: Keep it simple (hvordan en content marketing kalender kan se ud)

Hvis du nogensinde har talt med os, så ved du, at vi altid forsøger at holde tingene simple. Det er så let at overkomplicere. Nogle gange i et desperat forsøg på at virke kompetent. Vi elsker store armbevægelser, men er også store fans af simple værktøjer. Det her er komplekst. Men det er ikke raketvidenskab.

Så hvis det, der afholder dig fra at komme i gang med at planlægge dit indhold, er, at du tror, det er alt for besværligt … Sorry, den holder altså ikke. Det behøver hverken være kompliceret eller fancy. Vi bruger kalendersiden.dk – det er nemt, og så er det overskueligt for både os og vores kunder.

Du kan se et eksempel på en redaktionel kalender, vi har lavet for en af vores kunder her:

Content marketing kalender

Mere kompliceret behøver det ikke være. Du kan selvfølgelig tilføje mere information, hvis du har lyst. For eksempel hvem er ansvarlig for indholdet, hvornår på dagen indholdet skal online, eller hvad du ellers måtte have brug for. Det er helt op til dig, hvordan du vil gøre det, når der står planlæg markedsføring på din to-do liste. Vi er helt sikre på, at du lynhurtigt finder frem til en content marketing strategi, der passer til dig og din virksomhed.
 

Mere avancerede tools: Hubspot og Coschedule

Hvis du har behov for et mere komplekst setup, kan du tage skridtet videre og for eksempel bruge Hubspots skabelon til en redaktionskalender her. Et andet og meget avanceret system, som vi også kan anbefale er Coschedules værktøj, som du finder her.
 

Har du mødt AMY SYD? Vi hjalp AMU SYD med at udarbejde en knivskarp content marketing strategi, så de nu kan skrive direkte til deres målgruppe. Læs om samarbejdet med AMU SYD her.

 

En content marketing strategi er en langsigtet plan. Hav is i maven

For det er også en holdbar strategi. Hvis du først kommer ind i en god rytme, hvor du måned efter måned får planlagt, skrevet og udgivet professionelle blogindlæg og gode opslag til dine sociale medier, vil du se resultater.
Det kan godt være, at du først vil se effekten af alt dit arbejde om et halvt. Det er content marketing. Det tager tid. Men det betaler sig på den lange bane.

I modsætning til, hvis du giver den 4000% gas i et par uger – det svarer lidt til at tisse i bukserne. Det kan godt være, det giver dig et par kunder her og nu, men det fader lige så stille ud, hvis du ikke holder ved.

Markedsføring må godt være sjovt – og det behøver ikke kun foregå bag skærmen. Så find ud af, hvad du føler dig godt tilpas i. Er du for eksempel drøngod til netværksmøder, tæller det også som en del af din markedsføring. Fokusér din tid og energi på dét, og uddelegér med fordel resten til tekstforfattere som os. Du kan læse mere om, hvorfor du bør give den gas med teksterne på din hjemmeside i blogindlægget her.
 

Hvis du også gerne vil have hjælp til måned efter måned at planlægge, skrive og udgive professionelle og gennemskrevne blogindlæg og lokkende teasertekster, så tjek ud, hvad vi kan tilbyde dig som content marketing bureau her.

Previous Post: « Employer branding & LinkedIn: Sådan får du fingrene i de allerskarpeste hjerner derude
Next Post: Tekst til hjemmeside: Sådan får du webtekster, der præsterer bedre end dine konkurrenters »

Primary Sidebar

Søg på siden

Senest på bloggen

  • Sådan automatiserer du mere af din virksomheds markedsføring med en årshjul-skabelon
  • Få tekstforfatternes 8 gode råd til at skrive en SEO-tekst uden at lyde som en robot
  • Få helt styr på din målgruppe med den rigtige strategi

 

Hvad vi skriver om på bloggen

  • Bureauets Content Marketing 101
  • Indhold til LinkedIn
  • Inspiration til teksterne på din hjemmeside
  • Online markedsføring

Populære blogindlæg

  • LinkedIn-opslag, -indlæg eller statusopdatering? Kært barn har mange navne. Her får du vores gode råd til, hvordan du sikrer dig godt content på LinkedIn
  • Hvordan skriver man et blogindlæg? Få vores opskrift her
  • Sådan automatiserer du mere af din virksomheds markedsføring med en årshjul-skabelon
  • Derfor har du brug for knivskarpe underoverskrifter, der guider din læser gelinde gennem din tekst [+ en håndsrækning til at skrive dem]
  • Kan man planlægge opslag på LinkedIn? Ja, du kan, og her er hvordan

Bureau by Storm | CVR: 33235542

Forretningsbetingelser | Mailpolitik | Privatlivs- og cookiepolitik | Kontakt

Copyright 2022. Alle rettigheder forbeholdes