Her er blogindlægget, der skyder med skarpt på statusopdateringer, der automatisk bliver “crosspostet” på samtlige sociale medier, du er på. Automatisk crossposting (= når du opdaterer på ét socialt medie, og denne opdatering automatisk bliver vist på andre sociale medier) er et område, der kan dele vandene. Og jeg forstår godt, hvorfor nogle markedsføringsfolk gør det.
Jeg er modstander, og her fortæller jeg dig hvorfor. Det starter en aften i efteråret på det lokale gymnasium i 1998.
“Vibeke er en doven elev”, forklarede min matematiklærer til min far, da vi sad til skole-hjem-samtale (eller hvad det nu hed, dengang man gik på gymnasiet i 1998). Min far holdt pokerfjæset og spillede min allierede på glimrende vis. Jeg stivnede af skræk. Kørte jo stilen “fake it till you make it” på gymnasiet, hvilket jeg havde en illusion om virkede. Illusionen var ved at briste denne aften på Vestjysk Gymnasium i Tarm (ja, og hvad så? Jeg boede i Tarm). Matematiklæreren fortsatte heldigvis: “og det er en god ting, når det kommer til matematik”. Pheewww…..min far og jeg grinede nervøst og nikkede samtykkende, fordi pft….det vidste vi da godt. Eller noget.
Det handler om at tage de genveje, der giver mening
Sagen var den, at jeg fik ros for min måde at lave matematiske beviser på. At jeg var god til at genbruge tidligere brugte konklusioner i udregningen, så jeg ikke var nødt til at starte fra Adam og Eva, hver gang jeg skulle bevise et udsagn. Det kunne han lide. Og lige der sad jeg i min hættetrøje med nedbidte negle og ærgrede mig over, at jeg ikke havde valgt matematik på højt niveau, men derimod tysk (ja, tysk, jeg ved, at det absolut ingen mening giver, når man går på matematisk linje. Ingen mening. Ingen udover at få gode karakterer, fordi man kan samtlige grammatikremser udenad og kan udtale ordene med stor overbevisning. Nej, jeg forstår det stadig ikke. Tysk!). Det, jeg var god til, var at tage de genveje, der gav mening.
I dag tager jeg stadig de genveje, der giver mening i mit arbejde og i mit privatliv. Af og til er jeg ude på en omvej. Men jeg forsøger altid at identificere den nærmeste og mest rationelle genvej, jeg kan skimte forude i horisonten. Markedsføring og Content Marketing er ingen undtagelse.
Når gærdet er lavt, skal du tænke dig godt om, før du springer
Teknologien gør det superlet for os at komme ud med vores budskab. Onkel Stage var nødt til at stå ved sit bananskib. Midt på strøget. Pæn i tøjet. Vi to kan sidde i, hvad vi vil, når vi vil, og hvor vi vil. Og sælge langt flere bananer end Stage. Fordi vi kan nå langt ud med vores markedsføring via vores websites, nyhedsbreve og de sociale medier. De sociale medier. Åh, hvor er de dog lækre.
Men det må ikke blive en sovepude. Det betyder ikke, at du skal arbejde mindre eller gøre dig mindre umage, bare fordi du kan nå længere ud. Jeg siger til dig, at du skal gøre dig ekstra umage. Fordi der er mange andre, der har forelsket sig i de sociale medier (hvis du skulle have ligget i koma siden 1997). Og hver eneste person der har givet tilsagn om, at du må dukke op i deres nyhedsstrøm, er et potentielt link til din næste kunde. Så selvom det er let at smide en statusopdatering, poste et billede eller skrive et tweet, så tænk dig godt om, før du gør det. Du vil vel gerne tættere på, ik? Og ikke længere væk, vel?
Der findes én indstilling på Facebook, Twitter og Instagram, der er skabt i helvedet
Indstillingen, der er lavet i helvede, hedder noget forskelligt på de respektive medier. Men de har samme usmagelige funktion: De sender én statusopdatering fra ét medie ud på flere andre medier. Automatisk. Uden gennemtænkning. Og uden hensyntagen til det enkelte medies kontekst, diskurs og kultur. Du kan indstille Facebook til automatisk at smide din statusopdatering på Twitter.
Problemet er….nej, vent, der er flere problemer:
- På Twitter har du kun 180 tegn til rådighed. Ikke smart, når din Facebook-opdatering er 4,1 km lang.
- Læseren er på Twitter og ikke på Facebook. Det kan lyde simpelt. Men du er nødt til at anerkende det.
- Du signalerer ligegyldighed overfor de mennesker, der har valgt dig til på det aktuelle (men i dine øjne ligegyldige) sociale medie.
På Instagram gælder det samme. Du kan indstille Instagram til automatisk at smide dit billede over på både Facebook og Twitter. Bare lad være.
Det her. DET HER. Det er dovenskab og provokation i den allerbedste version. Det er, som om du ikke rigtigt gider at kommunikere med mig. Det er, som om du egentlig ikke orker det enkelte sociale medie. Og alt, hvad jeg spørger mig selv om, er: “Hvorfor?”(det spørger jeg i øvrigt også ret ofte mine kunder om, når jeg rådgiver dem. Altså: “Hvorfor?”).
Længere nede i denne artikel vil jeg fortælle dig, hvad du i stedet skal gøre, og hvordan du kan bibeholde din dovne attitude og blive siddende der på lænden, mens du virker original uden at skulle finde på 5 gange så meget indhold fremover. Men vi tager lige nogle aber dabei’er.
Det er helt i orden at lave planlagte opdateringer på de sociale medier
Du skal planlægge. Og du skal automatisere alt det, der giver mening i din markedsføring. Derfor er det en yderst god idé at bruge nogle timer én gang om ugen på at skabe indhold til din markedsføring på de sociale medier. Planlægge hvilken dag du vil poste hvad. Og planlægge opdateringerne frem i tiden, hvor det giver mening. Det er ikke alt, der giver mening at automatisere på denne måde, så vær varsom og forsøg at holde dig væk fra robotillusionen. Husk at være tilstede på de sociale medier, du kommunikerer på. Hvis du ikke logger ind på Twitter dagligt, så lad være med at kommunikere på Twitter. Hvis du har planlagt et (måske/måske ikke retorisk) spørgsmål, der bliver postet på Facebook i morgen kl. 11, så ork lige at være på Facebook i morgen omkring kl. 11.
Når du er på X, så vær på X
Du er ikke alene om at tænke, at det kunne være fantastisk at være klonet. Bare lige engang imellem. Det vil jeg også gerne. To af mig. Den ene sidder og spiser chokolade, drikker kaffe og ser Orange is the New Black, mens den anden juicer spinatblade, løber en tur og arbejder røven ud af bukserne. Vi to ville kunne finde ud af det sammen.
Men virkeligheden i små virksomheder er, at der aldrig er tid nok. Virkeligheden er, at vi altid forsøger at spare tid og ressourcer, hvor vi kan komme til det. Det er købmandskab. Og det fungerer. Det betyder bare ikke, at du skal klone dig selv og ende ud i at ligne en cyborgversion af dig selv. Det skubber dig længere væk. Og du skal tæt på.
Derfor skal du vælge de sociale medier, du gerne vil anvende. Find ud af, hvor din målgruppe er. Og hvor du lettest kan kommunikere med dem. Hvor er dit netværk, og hvor kan du bedst muligt skabe og nære dine relationer henne? Dér skal du være. Og du skal være der. Altså ikke 24/7, sveske. Så har du misforstået det. Men du skal tage det enkelte sociale mediers kontekst, diskurs og kultur til dig og indrette dine tekster, billeder og andet indhold til dette specifikke medie. Vis, at du vil det. Vær der, hvis vil være der. Gør en indsats. Det sætter vi andre pris på. Og det vil dem, der følger dig på det respektive sociale medie også sætte pris på.
Sådan er du doven på den gode måde
Der er ikke noget i vejen med at være doven. Det sagde min matematiklærer jo til mig. Og hvad matematiklæreren siger, er altid rigtigt. Eij, tænk lige tilbage i tiden engang. Har du nogensinde haft en matematiklærer, der ikke var fornuftig? Nej, vel? Hvad matematiklæreren siger, gælder. Så. Du må gerne være doven. Det er sgu dejligt nok. Men din kommunikation skal være tilpasset det medie, du kommunikerer på. Lad mig vise dig, hvordan du gør med et eksempel.
Det hele handler om at have et stærkt hovedindhold i form af et blogindlæg, der er udgangspunktet for det, du deler på de sociale medier.
Jeg tager udgangspunkt i dette blogindlæg som eksempel.
- Jeg har skrevet dette blogindlæg. Postet det på min blog.
- Jeg har lavet en liste over de sociale medier, jeg vil promovere det på (Facebook, Twitter og Instagram).
- Jeg har redigeret billedet med dovendyret ovenover, så det passer til at kunne blive smidt på Facebook og Instagram i de korrekte størrelser (samme billede).
- Jeg har formuleret 3 forskellige sætninger, der er tilpasset Twitter. Disse sætninger kan jeg bruge, når jeg linker til mit blogindlæg på Twitter (samme indhold).
- Jeg har formuleret 1 tekst til at lægge nedunder billedet, inkl. hashtags, på Instagram (samme billede, samme indhold).
- Jeg har udvalgt den del af blogindlægget, jeg vil bruge til teasertekst på Facebook sammen med det skræddersyede billede og link (samme indhold, samme billede).
- Jeg har planlagt, hvornår jeg vil poste de forskellige ting på de forskellige kanaler (samme indhold).
- Jeg tracker, evaluerer og retter til efterhånden, som jeg kan se, hvad der virker (samme indhold).
Det var det, jeg ville fortælle dig i dette blogindlæg. Jeg lover dig, at jeg stadig er doven. Jeg lover dig, at jeg af og til springer over, hvor gærdet er lavest. Men kun når det giver mening, og når jeg gør det i arbejdet på at komme tættere på.