• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar

Bureau by Storm

Få hjælp til at sælge mere online med dine ord.

  • BLOG
  • FÅ HJÆLP
  • LinkedIn workshop
  • WEBINARER
  • KUNDER
  • OM
  • Kontakt
Du er her: Forside / Online markedsføring / Du kan få i pose og i sæk

Du kan få i pose og i sæk

Skrevet af Vibeke Storm-Frandsen den 22.04.2019

bureau by storm tekstforfatter
Det er muligt at få i pose og i sæk.

Jeg har fået en ny aktivitet på listen over yndlingsaktiviteter i løbet af en uge. Jeg er faktisk lidt høj. Det foregår om fredagen. Hver fredag kl. 9-10. Her har deltagerne fra min mastermindgruppe mulighed for at få min feedback på deres markedsføring (Ja, faktisk på alt … Men det plejer at være markedsføring, vi taler om).

Det betyder, at jeg får lov til at tilbringe en heeel time med kloge og engagerede mennesker og tale om det, jeg er allermest passioneret for: Hvordan vi ved hjælp af ord kan skabe opmærksomhed på vores budskab og sælge mere uden at sælge ud af os selv. Det føles som at få i både pose og sæk.

Jeg har givet feedback på salgssider, Facebook-opslag, produkttekster og prissætning. Bare for at nævne nogle af de emner, vi allerede er nået omkring på hold 1. Og nej, selvom jeg ikke kan nå at skrive en hel salgsside for hver deltager i sådan en Q&A-session, så kan jeg lige præcis nå at give den feedback, de har brug for for at rykke videre.

Har du også fået at vide engang, at du ikke kan få i pose og i sæk?

Det har jeg.

Skidehamrende irriterende at få at vide.

Og da virkelig åndssvagt at sige til nogen.

Derfor har jeg besluttet, at jeg ikke kun selv vil have både i pose og i sæk, men jeg vil også altid give i pose og i sæk. Og faktisk starte der.

Derfor satte jeg mig en dag for næsten et halvt år siden og skrev alt det ned, jeg kunne give vores kunder, så de følte, at de fik i både pose og i sæk. Helt seriøst, det var sådan jeg formulerede det på det tidspunkt.

Ud fra devisen om, at det, vi giver, kommer tilbage igen.

For hvis jeg vil have i pose og i sæk, så må jeg også være villig til at give det.

Det resulterede i flere populære tiltag.

Når vi for eksempel afleverer en tekst til en kunde, kunne vi bare stoppe der. Men det gør vi ikke siden den dag for et halvt år siden. I dag afslutter jeg altid et samarbejde med en afsluttende strategisession, hvor vi gennemgår alle de elementer rundt om teksten, der skal spille.

Jeg fortæller præcist, hvad vores kunde skal foretage sig for at få det maksimale ud af investeringen og vores samarbejde. Og leverer det selvfølgelig i en overskuelig to-do-liste med udførligt beskrevne detaljer. Jeg vejleder i tekniske detaljer som Facebook Debugger Tool, Yoast Plugin og metatekster, Usability osv. Det er at give i pose og i sæk.

På mit nye mastermind-forløb har jeg besluttet at gøre det samme. Her kræser vi virkelig for deltagerne. For udover at vi mødes én gang om ugen, hvor vi “masterminder”, så får de også hver måned undervisning, der kan hjælpe dem et skridt videre i forhold til deres markedsføring og tekster.

De får fri adgang til korrekturlæsning, så de med ro i maven kan sende de færdige tekster ud i verden – og nå ja, så sidder jeg HVER fredag morgen klar til at svare på spørgsmål og give feedback på tekster, formuleringer og planer. Alle møder og undervisning foregår LIVE og bliver optaget og sendt ud bagefter. Det er at give i pose og i sæk.

Nu kunne jeg give dig indtrykket af, at jeg kun GIVER i pose og i sæk.

Sådan er det ikke.

Det spidsfindige er, at min devise om, at det, jeg giver, får jeg igen, holder vand. For intet føles bedre end at give. Og især at give udover det forventede.

Tilfredse kunder gør det ikke kun sjovere at drive en forretning; det gør det også mere lukrativt. Det gør det lettere at tjene penge. På en måde, der føles ægte godt indeni.

Og så får jeg mulighed for at tilbringe min arbejdstid med ting, der gør mig oprigtigt glad – som for eksempel min nye yndlingsaktivitet: det ugentlige Q&A-call hver fredag morgen med mit mastermind-hold. Hvor jeg vitterligt giver i pose og i sæk. Og får det lige tilbage i form af muligheden for at arbejde sammen med mennesker, jeg i den grad holder af at arbejde sammen med.

Hvad med dig?

Sørger du også for at få i pose og i sæk? Og giver du også væk i pose og i sæk?

 

Mangler du en skarp tekstforfatter til at skrive stærke og professionelle tekster, der får dine læsere til at sige ja tak til dig? Så læs mere om, hvordan det er at arbejde med en tekstforfatter her.

 

Previous Post: « Sælg mere i din næste salgskampagne ved at gøde din mailliste allerede i dag
Next Post: Guide: Hvad er sidetitler og metabeskrivelser? Få den ikke-tekniske forklaring her. »

Primary Sidebar

Søg på siden

Senest på bloggen

  • Sådan automatiserer du mere af din virksomheds markedsføring med en årshjul-skabelon
  • Få tekstforfatternes 8 gode råd til at skrive en SEO-tekst uden at lyde som en robot
  • Få helt styr på din målgruppe med den rigtige strategi

 

Hvad vi skriver om på bloggen

  • Bureauets Content Marketing 101
  • Indhold til LinkedIn
  • Inspiration til teksterne på din hjemmeside
  • Online markedsføring

Populære blogindlæg

  • Hvordan skriver man et blogindlæg? Få vores opskrift her
  • LinkedIn-opslag, -indlæg eller statusopdatering? Kært barn har mange navne. Her får du vores gode råd til, hvordan du sikrer dig godt content på LinkedIn
  • Kan man planlægge opslag på LinkedIn? Ja, du kan, og her er hvordan
  • Sådan automatiserer du mere af din virksomheds markedsføring med en årshjul-skabelon
  • Derfor har du brug for knivskarpe underoverskrifter, der guider din læser gelinde gennem din tekst [+ en håndsrækning til at skrive dem]

Bureau by Storm | Tel: 42 71 47 67 | CVR: 33235542

Forretningsbetingelser | Mailpolitik | Privatlivs- og cookiepolitik | Kontakt

Copyright 2022. Alle rettigheder forbeholdes