Få hjælp til employer branding
Hvad dine (potentielle) medarbejdere siger og tænker om dig, når du ikke er der
Med ord kan man alt. Med ord og employer branding har du en unik mulighed for at vise, hvorfor det er fedt at være ansat ved netop dig. Du har muligheden for at give et indblik i, hvilket stof du er gjort af - og hvilken kultur der hersker i din virksomhed.
Employer branding er en mulighed for, at du kan arbejde strategisk med, hvordan du opfattes af både nuværende og potentielt kommende ansatte. Du skal selvfølgelig leve op til det, du prædiker. Det er både i din og dine ansattes interesse, at “what you see is what you get”.
Hvis du er klar til at trykke på speederen - og komme ud over scenekanten for at finde talenterne til din virksomhed, så læs med her.

Der er hård kamp om de bedste medarbejdere derude
Men hvis du er klar, er vi også. For du har brug for de bedste af de bedste i din virksomhed. Og det kræver, at du får vist dem, hvorfor de skal vælge at arbejde hos netop dig.
For ellers kommer de ikke. Fordi de ikke ved, hvem du er. Så de ved ikke, hvor de skal gå hen med alle deres talenter. Og det kan koste dig dyrt. Fordi det i sidste ende kan betyde, at du er nødt til at sige nej til opgaver - simpelthen fordi du ikke har kvalificeret mandskab nok.
Der findes en løsning. Den går ud på at være synlig. Det kan du gøre gennem employer branding.
Hvad er employer branding?
Det kan lyde fancy. Men det er i virkeligheden ret simpelt. Og effektivt, hvis brugt rigtigt. Men hvad er employer branding egentlig? Læs bureauets definition her:
Employer branding er, når virksomheder markedsfører sig med det formål at vise, hvorfor netop de er et attraktivt sted at arbejde - over for både nuværende og potentielt kommende medarbejdere. Employer branding foregår både på virksomhedens website, men også på relevante sociale medier. Gennem employer branding kan virksomheder skabe et netværk, der underbygger for eksempel ansættelsesprocesser, for på den måde at finde medarbejdere med de rette kvalifikationer. På samme tid er det også en måde, hvorpå en virksomhed kan fastholde sine medarbejdere.

Hvis du mangler hænder, kan det ses på bundlinjen
For når det kommer til employer branding handler det ikke om at sælge produkter - det handler om at sælge dig. Din virksomhed. Dine værdier. Din DNA. Potentielle kommende medarbejdere skal vide, hvad virksomheden er for en størrelse - længe før de overvejer at søge job hos dig. Det skal bare ligge og dæmre i deres underbevidsthed. Så de er klar, når du får brug for dem.
Derfor hjælper vi blandt andet vores kunder med at få de helt rette ord på deres hjemmeside. Særligt undersiden Job & Karriere (eller hvad du nu kalder den i din forretning) skal give et ordentligt indblik i, hvad det vil sige at arbejde hos dig. Måske er din virksomhed særlig, fordi du prioriterer at efteruddanne dine medarbejdere? Måske tilbyder du dine ansatte en fleksibilitet, de ikke får mange andre steder? Uanset hvad det er, der gør dig særlig, skal det være lettilgængeligt, når talenterne kommer forbi dit website.
Vi hjælper også med at udarbejde stillingsopslag og efterfølgende skabe trafik hertil på sociale medier som for eksempel LinkedIn. På den måde undgår du, at dit stillingsopslag træder vande og ikke kommer ud til lige netop de mennesker, du har brug for i din virksomhed. For et stillingsopslag kan være nok så godt - men hvis den rigtige ikke ser det, er du lige vidt. Det undgår du ved at lave larm for jobopslaget på de kanaler, hvor din drømmemedarbejder holder til. Samtidig sikrer du dig, at du får sendt kvalitetsindhold ud på jævnlig basis, så du er til stede og synlig. Altid.
Det kan koste dyrt at ansætte den forkerte
Employer branding er ikke kun for de helt store virksomheder. Det er for alle, der gerne vil finde det helt rigtige match til deres team. Og som ved, hvor vigtigt det er at finde den helt rette. Og gerne i første forsøg. Ellers kan det nemlig også mærkes på bundlinjen.
For en ting er, at den person, du ansætter, har alle de rigtige kvalifikationer - fagligt. Men det betyder noget i hverdagen, om vedkommende er den rette for dig og din virksomhed. Om I har samme forventninger til kulturen på en arbejdsplads. Om I brænder lige meget for jeres fag. Og så videre …

Gør dine medarbejdere stolte af at arbejde hos dig
Loyale medarbejdere kan nemlig også mærkes på bundlinjen. For de går rundt ude i verden - måske helt uden selv at være klar over det - og er dine talsmænd. Ganske enkelt fordi de elsker at arbejde for dig og derfor ikke kan lade være med at fortælle om det - og om dig. Bedre reklame kan simpelthen ikke købes for penge.
Bonus: Dine kunder vil også lægge mærke til dig
Selvom målet med employer branding handler om at sælge dig som virksomhed til potentielt kommende ansatte, er der også mange andre fordele. Blandt andet kunderne.
For hvem kan ikke lide en leder og en virksomhed, der behandler sine ansatte godt?
Det er en lille sidegevinst, som aldrig er en del af overvejelserne, når vi skriver tekster i forbindelse med employer branding. Her fokuserer vi 100 % på at tale til en potentiel, kommende medarbejder. Det sker bare ofte helt naturligt alligevel.
Vi hjælper dig med eksekveringen
Der, hvor vi kan hjælpe dig allermest, er, når du skal trykke på startknappen. Når strategien er lagt (vi brainstormer selvfølgelig også gerne med dig, hvis du endnu ikke har lagt en strategi for din virksomheds employer branding), og du skal til at rykke på det. Så er vi klar.
Vi starter altid med et redaktionsmøde. På den måde kan vi drøfte, hvor ofte og på hvilke kanaler du gerne vil sende dit indhold ud. Vi giver selvfølgelig gerne vores besyv med ud fra vores erfaring med de virksomheder, vi tidligere har hjulpet med deres content marketing. Og når samarbejdet først går i gang, sørger vi for, at der bliver sendt kvalitetsindhold ud - på jævnlig basis. For når det kommer til medier som LinkedIn, handler det om at hænge i. Vis, at du mener det. Bliv ved. Det er også troværdigt i dine læseres øjne. Og når de møder dig igen og igen, derude i cyberspace, så vil dit navn også sætte sig fast i deres bevidsthed.
Formålet med redaktionsmødet er også, at vi lærer dig at kende. At vi forstår dit why - så vi forstår, hvad der driver dig hver dag. For vi skal jo netop finde nogen til din virksomhed med det samme drive. Den samme ild i øjnene. Til redaktionsmødet ser vi typisk også alt det, du ikke selv ser. Dine styrker, som du flittigt gør brug af i hverdagen, men som du ikke tænker videre over. Det er dém, vi sammen skal have vist verden.
Brug for hjælp til employer branding?
Hvis du har brug for hjælp til at finde de rette ord - for at finde de rette mennesker til din virksomhed - ja, så er vi tæt på det perfekte match. Det hjælper vi nemlig vores kunder med hver dag. Og vi vil også gerne hjælpe dig.