Korrekturlæsning: Fordi det ikke er ligegyldigt i din potentielle kundes øjne

Tekstforfattere er ikke korrekturlæsere. Og du kan sagtens skrive de vildeste tekster uden at være et orakel til grammatik. Du behøver ikke skrive fejlfrit. Det er derfor, der findes korrekturlæsere.

Og korrekturlæsningen er det allersidste skridt, inden en tekst kommer online eller ud i verden. Det er vigtigt, at det først sker, når du er sikker på, at du er HELT færdig. Kun sådan kan du sikre dig det skarpeste resultat (og en tekst, du virkelig kan være stolt af).
 
I blogindlægget her kan du læse om …

• hvad korrekturlæsning er.
• hvorfor det overhovedet er vigtigt.
• og så får du de 7 fejl, vi ser alleroftest, så du kan undgå at begå dem.

Lad os komme i gang.
 

At læse korrektur er en kunstart. Og noget, man kan gribe an forskelligt

Der er (som minimum) to måder at læse korrektur på, som man alt efter temperament, situation og tekst kan skifte imellem.

Den ene er den grove korrekturlæsning: Når vi læser en god, grov omgang korrekturlæsning, fokuserer vi på stavning, tegnsætning og grammatik - hvor alle ordene stadig er afsenderens, og kun ændret de steder, hvor det er nødvendigt for, at teksten bliver grammatisk korrekt.

Den anden er en mere grundig form for korrekturlæsning: Her læser vi korrektur med fokus på stavning, tegnsætning, grammatik, og som en bonus kommer vi med forslag til sproglige forbedringer. Afsenderens budskab og den grundlæggende tone i sproget er stadig det samme, men vi kan finde på at komme med forslag til at fjerne, forkorte eller redigere sætninger, der er overflødige, for lange eller indeholder fremmedord.

Fordi vi netop er tekstforfattere med små korrekturlæsere i maven, kan vi bedst lide den grundige korrekturlæsning, så vi sikrer os, at hele teksten hænger sammen - både indholdsmæssigt og grammatisk. En grundig omgang korrekturlæsning kan løfte tekster til nye højder - og give teksten flere nuancer, end den måske ellers ville have fået.

Hvorfor er korrektur vigtigt?

“Hvorfor er det overhovedet vigtigt at læse korrektur?” tænker du måske. “Kan det ikke være ligemeget?” Vores svar er et rungende nej (dermed ikke sagt, at du ikke kan skrive rigtigt gode tekster uden at være grammatiknørd som yours truly. Mere om det senere).

Alle tekster består af sprog – hvad end det er en mail, en sms, et blogindlæg eller en “om-side” på en hjemmeside. Det kan lyde som en banal kendsgerning, men man kan let komme til at glemme det, når autopiloten sætter ind, og du bare taster løs – og ord bliver til sætninger, der bliver til afsnit.

Sprog er ikke bare sprog: Sprog betyder “noget”, og hvis du ikke formulerer dig korrekt, når det budskab eller den intention, du har, i værste fald ikke frem til din modtager (i hvert fald ikke nødvendigvis på den måde, som du havde tiltænkt det).
Enten på grund af mislæsninger eller misforståelser.

Dit job (og din tekstforfatter og din korrekturlæsers job) er, at sørge for, at disse mislæsninger eller misforståelser så vidt muligt ikke opstår in the first place. Det kan du for eksempel gøre ved at formulere dig i et klart og korrekt sprog.

Du ved måske, at et af vores mottoer er: Start stærkt. Det gælder faktisk også i forhold til korrekturlæsning. I starten af din tekst må der ikke være noget at sætte en finger på. Det er hér, du skal fange din læser og få ham eller hende til at læse videre – og det gør du næppe, hvis din indledning ligner noget, der ville få Words stavekontrol op i det røde felt.

Og nej, selvfølgelig er det ikke ligegyldigt, at resten af teksten også er korrekt. Men starten er noget helt særligt, fordi det er her, læseren danner sit førstehåndsindtryk af dig.

For dine sproglige fejl ændrer ikke nødvendigvis på det, der står i din tekst (selvom det er forkert). Men. De kan godt ændre på den måde, som din modtager opfatter dig på. Et godt og fejlfrit sprog skaber nemlig troværdighed.
 

De 7 typiske fejl, du bør være opmærksom på, når skal læse korrektur

Her er de 7 sproglige og grammatiske fejl, som vi oftest ser, når vi læser korrektur. Der kunne både have været mange flere og færre på listen, men nu har vi skåret kagen her, så du forhåbentligt kan huske hver og én af de 7 og have dem med i baghovedet næste gang, du skal læse korrektur.

Fejl #1 - Nutids-r

De fleste kan sagtens høre, at det hedder “jeg spiser” (med det famøse nutids-r bagpå) og ikke “jeg spise”. “Spise” er infinitivformen og ikke nutid – det er dén udgave af verbet, du finder, hvis du slår det op i en ordbog.

Alligevel er der mange, der har problemer med netop den her grammatiske regel. For det er ikke altid så let at høre, for eksempel ved ‘køre’ eller ‘kører’, “lære” eller “lærer”, “diskutere” eller “diskuterer” og så videre. Men du kan altid bruge huskereglen, de fleste har lært i folkeskolen: Byt det ord, der driller ud med spise, og lyt så igen efter, hvad der lyder rigtigt. Jeg er sikker på, du så kan høre det. Og brug hellere reglen end gang for meget end for lidt. Fejl med nutids-r er nemlig nogle af dem, som rigtig mange bliver særligt irriterede over, når de læser tekster fra virksomheder.

Fejl #2 - Bøjningsendelser

Fejl #1 er faktisk også en bøjningsendelse, men fordi fejlen er så markant, synes jeg, den fortjente sit eget afsnit. Men derfor skal du ikke snydes for de andre fejl med bøjningsendelser.

Måske du kender det at være i tvivl om, hvorvidt der skal “-ende” eller “-ene” bag på et ord. Som udgangspunkt tager verberne endelsen “-ende”, mens substantivers tager endelsen “-ene”. Her får du to eksempler:

Eksempel 1: Bindende/Bindene om sårene skal udskiftes jævnligt (bind er her et substantiv og derfor hedder endelsen “ene”).

Eksempel 2: Aftalen er bindene/bindende (her er der tale om et verbum, og derfor bliver endelsen “ende”).

Hvis du synes, det er svært at høre, kan du prøve at sætte ‘en’ eller ‘et’ foran ordet. Hvis sætningen stadig giver mening, er der tale om et substantiv, som derfor skal have endelsen “-ene”.

Fejl #3 - Stavning

Den her fejl læner sig ikke op af nogen konkret grammatisk regel, du kan slå op i en nudansk ordbog. Det er derimod mere en påmindelse om, hvor vigtigt det er at stave korrekt. Og vi ved bestemt godt, at det er lettere sagt end gjort.

Heldigvis er der masser af hjælpemidler i dag. For eksempel stavekontrol i både Word og Google Docs, men vær på vagt, for de kan altså også godt tage fejl fra tid til anden.

Det bedste, du kan gøre, er derfor at hive ordbogen ned af bogreolen (eller Google), hvis der kommer et ord, du er i tvivl om. Hellere én gang for meget, end én for lidt. Og ellers kan vi også varmt anbefale at få friske øjne på dine tekster, inden du sender dem ud. Mere om det senere.

Fejl #4 - Sammensatte ord

I modsætning til et sprog som engelsk, hvor toleddede sammensætninger med substantiver ikke sammensættes, gør vi netop det på dansk. Vi har mange sammensatte ord i det danske sprog, og det er et af de grundlæggende principper i dansk retskrivning - alligevel er der virkelig mange, som har svært ved det. Vi forstår det godt.

Men det er i den grad en vigtig fejl at være opmærksom på, for modsat nogle af de andre fejl, kan denne fejl faktisk ændre betydningen af det, du skriver.

Hør selv forskellen, når du læser de her ord op:

En “fad (“kedelig”) øl” eller en “fadøl” (man kan sige begge dele, men jeg vil næsten vædde en øl på, at alle, der beder om en “fad øl”, egentlig mener en “fadøl”).

Du kan for alvor høre forskellen, når du læser ordene op, fordi trykket er helt anderledes.
 

Fejl #5 - (idiot)komma

Sætter du startkomma eller ej? Eller kommer du måske endda nogen gange til at sætte det såkaldte idiotkomma?

Måske du har hørt “Der skal altid komma foran at” - Sorry, det ville være så dejligt nemt, hvis det var reglen, men sådan er det desværre ikke. For du skal kun sætte komma foran “at”, hvis der kommer et grundled bagefter, men ikke hvis der efter at kommer et infinitivt verbum. Hvis det lyder lidt som volapyk, så tjek de to eksempler her:

Eksempel 1: “Jeg ved, at du har ret, Christina.”

Eksempel 2: “Jeg kunne vælge, at lave et helt blogindlæg om, hvordan man sætter kommaer.”

Den første sætning fejler ikke en dyt - den næste derimod er med det såkaldte idiotkomma. Kommaet foran “at” i den sidste sætning skal derfor slettes, så den også er helt rigtig.

Det samme gælder denne sætning (med en anden form for idiotkomma):

Eksempel 3: “Nu har jeg glemt, hvilken af de to biler, der har den bedste benzinøkonomi.”

Her er idiotkommaet det, der står foran der, fordi kommaet foran hvilken er det komma, der indleder hele ledsætningen (“som er hvilken af de to biler, der har den bedste benzinøkonomi”).

Når du skal sætte alle dine andre kommaer, kan du med fordel huske på, at der som udgangspunkt (ligesom ovenfor) skal være både et udsagnsled og et grundled på hver side af et komma (du ved, kryds og bolle).

Fejl #6 - Fordi at / som om at

Det her er også en af de fejl, som i den grad vil kunne få din læser helt op i det røde felt. Helt derop, hvor han eller hun holder op med at lytte til, hvad du egentlig siger af bare raseri.

Selvom du og jeg måske godt kan blive enige om, at betydningen jo stadig er klar, ja, så ændrer det ikke på, at “fordi at” er dobbeltkonfekt på den ufede måde. Det samme gælder “som at”.

Det er to konjunktioner lige i rap - og det er altså én for meget. Se bare her:

Forkert: Han forlod selskabet, fordi at han blev sur.
Korrekt: Han forlod selskabet, fordi han blev sur.

Fejl #7 Hans, hendes eller sin

Den her er svær. Og for at være helt ærlig, selv jeg kan nogen gange blive i tvivl og se mig blind på det, når jeg sidder foran computeren.

En måde, jeg husker det på, er ved at bruge denne regel:

Man bruger “sin/sit/sine”, når man henviser til subjektet i en sætning, og man bruger “hans/hendes”, når man henviser til noget andet end subjektet.

Eksempel: Han har ansat en ny medarbejder i hans virksomhed.

Når du bruger “hans” i denne sætning, har subjektet “han” ansat en ny medarbejder i en anden persons virksomhed – hvilket jo lyder lidt mærkeligt, og som nok heller ikke er det, der menes. Derfor lyder den rigtige sætning: “Han har ansat en medarbejder i sin virksomhed.”

Det var de 7 mest gængse fejl, som vi alle sammen kan komme til at lave fra tid til anden (helt seriøst, også os tekstforfattere, men det gør hverken dig eller mig til dårligere mennesker - eller til dårlige skribenter). Jeg håber alligevel, du kan bruge listen med de 7 fejl og måske hive den frem, hvis du en dag bliver i tvivl om noget af det her.
 

Korrekturen er vigtig - men dine ord og budskaber er vigtigere (og så er der jo en grund til, at Gud skabte korrekturlæsere)

Selvfølgelig er korrekturlæsning vigtigt. Jeg har læst dansk for pokker, så du får mig ikke til at sige andet. Men det vigtigste er, at du kommer ud med dine og din virksomheds budskaber. Tekster i skuffen har aldrig rykket på noget som helst.

Så mit vigtigste råd til dig i det her blogindlæg er, at selvfølgelig bør du prioritere korrekturlæsning af dine tekster. Men. Hvis du har svært ved grammatikken, så er det helt i orden at få hjælp til det. Vi får også hjælp. I bureauet er der aldrig en tekst, der forlader vores skrivebord, uden at den er blevet korrekturlæst af en tredjepart, der ikke har været med til at skrive teksten. Hvorfor? Fordi det er sindssygt svært for alle - også tekstforfattere - at se deres egne fejl, når man har arbejdet intenst med en tekst. For du ved jo godt, hvad der skal stå. Hvad du mente, da du skrev det. Så kan et par friske øjne i den grad tage dine tekst til næste niveau.

For uanset, hvordan vi vender og drejer det, så ér der nogle af dine potentielle kunder, der vil dømme dig, hvis dine tekster er fulde af stavefejl. De kan simpelthen ikke høre dine budskaber, fordi grammatikken larmer.

Godt sprog og korrekt grammatik skaber troværdighed. Det viser, du er professionel, og at du er sådan en, der har styr på din ting - og får hjælp til de ting, der ikke er netop din spidskompetence.