• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar

Bureau by Storm

Få hjælp til at sælge mere online med dine ord.

  • Få hjælp
  • KUNDER
  • BLOG
  • OM
  • Kontakt
Du er her: Forside / Inspiration til teksterne på din hjemmeside / Få tekstforfatternes 8 gode råd til at skrive en SEO-tekst uden at lyde som en robot

Få tekstforfatternes 8 gode råd til at skrive en SEO-tekst uden at lyde som en robot

Skrevet af Bureau by Storm den 08.03.2022

SEO-tekst

SEO-tekster er en skidego’ investering. Så er det sagt. De skaber organisk trafik. Og vil blive ved med at gøre det mange år frem. Hvis du bruger dem rigtigt. Det vil jeg gerne hjælpe dig med i blogindlægget her.

I blogindlægget kan du …

  • læse, hvad SEO-tekster egentlig er og indebærer
  • lære, hvordan du skriver gode SEO-tekster (til din målgruppe og ikke kun på Google)
  • få mine 8 gode råd til, hvordan du griber SEO-tekster an i din forretning.

God fornøjelse.

 

Hvad er SEO-tekster?

Når du skriver tekster med fokus på Googles retningslinjer, er det, hvad vi kalder SEO-tekster. Formålet med den her slags tekster er at komme til tops i Google gennem organisk trafik og ikke betalt annoncering. Teksterne kan være blogindlæg, hvor du deler viden med læseren. Det er vidensdeling, der får dig til at fremstå som den ekspert du er. SEO-tekster kan også være kategori-tekster, som skaber organisk trafik til din side. Det kan være produkttekster, hvor du præsenterer, at al den information, din læser har brug for, inden de lægger varen i kurven. Hvis du står overfor et redesign af dit website, bør du virkelig overveje at investere i SEO-tekster.

SEO-tekster skal selvfølgelig tilgodese Google og Googles retningslinjer, men SEO-tekster kan sagtens være rigtig gode tekster også. Og det, viser mere og mere data da også, er vejen frem. Det er det gode indhold, der virkelig gør forskellen.

 

Hvordan skriver man SEO-tekster?

Et Excel-ark med uanede mængder af søgeord er ikke ret meget værd, hvis du ikke ved, hvordan du bruger dem.
 

Opbygningen af en SEO-tekst kan i grove træk se sådan her ud:

  • H1 aka titlen på dit blogindlæg. Her bruger du dit primære søgeord (det skal du i øvrigt også bruge i din URL).
  • Indledningen. Her sætter du scenen. Giv læseren et overblik over, hvad de kan forvente af teksten. Meget gerne i punktform med punkter, der repræsenterer hvert afsnit. Lav gerne jumplinks, hvis det er muligt.
  • H2’ere med tilhørende brødtekst. Dem kan du med fordel skrive ud fra de relaterede søgeord. Kig på konkurrenternes blogindlæg. Hvilke relaterede søgeord har de med? Hvilke spørgsmål svarer de på? Tag det hele med i dit researcharbejde og tilføj så din helt særlige kant. Husk at tilføje bløde og inviterende Call to Actions i løbet af blogindlægget, så du ikke lader læseren hænge, men derimod tilbyder din hjælp, lige når han eller hun er klar til at trykke på knappen.
  • Afslutningen. Her skal du runde blogindlægget af, så din læser har fået svar på alt det, du har lovet dem svar på. Afslut med en klar Call to Action, så det er helt tydeligt, hvad du gerne vil have læseren til at gøre.

Og lad os så komme til det, du kom her for. De 8 gode råd, som du forhåbentligt kan bruge helt lavpraktisk, når du skal i gang med at skrive dine egne SEO-tekster.
 

Pssst … Hvis du gerne vil snyde lidt foran, kan du starte med at ansøge om en content-analyse lige her. Så finder du ud af præcist, hvor du skal sætte ind for at få det maksimale ud af din indsats online.

 

#1 Find søgeord, du ved noget om, og som er relevante for din målgruppe

Selvfølgelig skal du have en søgeordsanalyse - hvad end du skal skrive webtekster eller blogindlæg. Men den måde, vi arbejder på, er, at vi ikke lader søgeordsanalysen diktere indholdet.

I stedet for kan du starte lidt omvendt.

Overvej …

  • hvilket emne vil du gerne selv skrive om?
  • hvilke emner giver dine kunder udtryk for er relevante for dem?
  • hvilke emner har du både viden om og måske endda en anden holdning end den gængse inden for branchen?

Og SÅ kan vi begynde at lede efter søgeord. Og finde nogen, som “passer” til det, der både tilgodeser dig som ekspert og din målgruppes behov. For alt andet lige kender du dine kunder bedre, end Google gør. Og det, du får skrevet bliver også langt mere naturligt, hvis du har en reel interesse og viden inden for området på forhånd. Og det kan din læser godt mærke. Hun er ikke dum. Og hvis du behandler hende, som om hun er, kan du have nok så mange søgninger pr. måned - du får stadigvæk svært ved at vinde dine potentielle kunders tillid.

Hvis du har mod på selv at arbejde med søgeordsanalyser, kan vi varme anbefale SEOmentor Hanne Østergårds søgeordsanalyseguide her.
 

#2 Vær ikke nærig. Svar på det, som kunden rent faktisk googler efter svar på

Når du sidder med søgeordene foran dig, så sæt dig ind i, hvad det er din læser rent faktisk har brug for, når de googler, som de gør. Kender du svaret på deres spørgsmål? Har du løsningen? Del den. Det skal du ikke være bange for, gør, at du ikke får kunder nok. For svaret er med garanti allerede derude. De har ikke løst deres problem, fordi de ikke kan selv. Uanset hvor mange how tos de læser. De har brug for DIG og din viden og erfaring. Men ved at dele din viden med dem opbygger du et tillidsforhold, som gør, at når de er parate til at bede om hjælp, står du først i køen i deres bevidsthed.
 

#3 Fang læseren allerede ude på Google

Dine metatekster har ingen direkte indflydelse på den organiske trafik til siden - MEN de er stadig vigtige. Hvorfor? Fordi det er dem, der skal få læseren til at vælge DIG ud fra de andre søgeresultater og klikke sig ind på din hjemmeside. Derfor bør du ikke holde noget tilbage i dine metatekster - læg kortene på bordet - så læseren ved, hvorfor de skal klikke sig ind på dit site. Du kan læse mere om, hvad sidetitler og metabeskrivelser er her - og hvordan du skriver nogle, der forfører læseren ind på din hjemmeside.
 

SEO-tekst

 

#4 Google og din læser belønner lange tekster

Du kan altså ikke slippe afsted med bare at skrive en kort tekst med de rigtige søgeord for at skabe trafik til din hjemmeside. Den falder hverken Google eller dine potentielle kunder for. Der skal mere til. Lige nu er anbefalingen, at en side som minimum skal have 200 ord for at tilgodese både læseren og Google.

Og hvis du nu tænker 200 ord, det var dælme ikke meget … Bare rolig, du kan også sagtens skrive meget længere tekster. Så længe de er gode. Dårlige tekster virker ikke - uanset om de er korte eller lange - gode tekster virker derimod altid uanset længde. Tag dig de ord, du har brug for. Du skal ikke jabbe dig igennem og udelade noget, som du ved, er væsentligt. Du er eksperten, så du er også den, der er bedst kvalificeret til at vide, hvad den perfekte tekst er til din tekst.
 

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt dine tekster er lange (og gode nok), kan du ansøge om en content-analyse lige her. Så finder du ud af præcist, hvad du kan gøre for at skabe bedre indhold, der ranker bedre på Google.

 

#5 Kan du bruge søgeordene for mange gange?

Vi skal ikke ud i noget fois gras fodring her. Men når det er sagt, så bør du sørge for, at dine søgeord optræder flere gange i din tekst.

Det viser over for Google, at teksten rent faktisk er relevant for de folk, der googler efter søgeordene.

Du bør altså bruge de respektive søgeord en del i løbet af teksterne - selvfølgelig der, hvor det giver mening og er naturligt. Once again: En hårfin balance mellem at gøre Google tilfreds og skabe velskrevne tekster til din læser.
 

#6 Find sekundære søgeord, der støtter op omkring dit primære søgeord

Det kan også hjælpe dig med at finde en retning for dit blogindlæg. Måske de øvrige søgeord kan få dine øjne op for afsnit, du med fordel kan tage med? Er der nogle relaterede spørgsmål, som ligger lige til højrebenet? Tag det med. Hvorfor? Fordi der er en overhængende sandsynlighed for, at din læser rent faktisk sidder med det spørgsmål. Bevidst eller ubevidst.
 

#7 Linkbuilding er god service

Det er ikke dårlig stil eller snyd (hvis du gør det på den rigtige måde). Det er faktisk rigtig god service. For når din læser først er inde på dit website, så har de brug for noget. Noget, du kan hjælpe dem med. måske på flere forskellige måder. Så er det din opgave at guide dem igennem websitet, så de kommer de rigtige steder hen og får de rigtige tilbud om hjælp. Det er det, linkbuilding kan.

Du hjælper også Google med at forstå, hvordan din side er bygget op strukturelt og hvordan hierarkiet er mellem de forskellige sider på din side. Vær ikke bange for at linke eksternt. Måske du har lagt mærke til, at vi også linker til andre eksperter (som nogen ville kalde konkurrenter)? Det er der en grund til. Og hvis det både kan underbygge dit indhold og hjælpe din læser, hvorfor skulle du så ikke linke til andre sider?
 

SEO-tekst

 

#8 Godt indhold trumfer Google, når du er SEO-tekstforfatter

Hvad gør du, når du sidder og skriver og pludselig føler, at det er søgeordene, der styrer dit tastatur og ikke dig? Når du ser dig selv skrive ting, som bare ikke føles rigtigt, og som i øvrigt ikke lyder som dig? Når du føler, at du er nødt til at gå på kompromis, for at gøre Google glad?

Et helt konkret tilfælde, som vi ofte møder, er, at søgeordene måske ikke er grammatisk korrekte. Men vi er tekstforfattere helt ind i knoglerne - vi KAN simpelthen ikke få os selv til at lave en grammtisk fejl i en H2’er - heller ikke selvom det er det, søgeordsanalysen siger vi burde. Det er en afvejning fra vores side. Og den bliver selvfølgelig også påvirket af, at vi gerne vil fremstå fagligt dygtige til sprog og kommunikation. Og læseren - den potentielle kunde - kan jo ikke vide, at stavefejlen er et resultate af SEO og ikke en ægte fejl. Derfor vælger vi at sparke dem til hjørne. Fordi vi i det tilfælde vægter vores ekspertstatus højere end kliks fra Google.

Det er selvfølgelig helt op til dig, hvordan du tackler tvivlen. Og nogle gange kan det godt være det værd at gøre, som Google siger. Bare du har overvejet det og vendt både fordele og ulemper. Og husk så på, at hvis det du skriver føles naturligt og rigtigt for dig, så er det også indtryk, du efterlader hos din læser.
 

Har du svært ved at bruge dine søgeordsanalyser til at skrive rigtig gode tekster? Og ender de med at være en hæmsko i stedet for faktisk at hjælpe dig? Så book en introduktionssnak her, og hør mere om, hvordan vi eventuelt ville kunne hjælpe dig.

 

En hurtig tjekliste til dine SEO-tekster

Udover selve blogindlægget er der nogle tekniske ting, der skal være styr på, når du poster blogindlæg eller lavet nye sider på din hjemmeside. Det kan være helt terapeutisk, når du først får gået i gang - og så skulle jeg altså også hilse at sige, at det er ret tilfredsstillende, når du løbende kan sætte flueben ud for flere og flere punkter.
 
Nogle af de ting, vi oftest ser, der er problemer med, er …

  • For korte, for lange eller slet ingen metatekster. Du kan med fordel bruge et værktøj Storybase til at tjekke, at de får den helt rette længde og det helt rigtige indhold
  • Manglende alt-tags til billeder
  • Manglende eller for mange H1-tags
  • For få ord på siden, så indholdet kategoriseres som for tynd
  • For lange eller ikke SEO-venlige URL’er
  • Sider, der indlæses for langsomt. For eksmepel på grund af for store billeder
  • Defekte interne eller eksterne links
  • For korte eller for lange title tags
  • For store eller beskadigede billeder.

Men du skal jo først vide, der er et problem, før du kan løse det. Hvordan finder du ud af det, hvis du ikke lige er en haj til det der med SEO og websites? Mere om det i næste afsnit.
 

Klar til et reality check af, hvordan det står til med SEO på din hjemmeside?

Der findes masser af systemer derude, som kan give dig et klart billede af, hvad status er med SEO på dit website. Vi kan blandt andet anbefale Morningscores søgeordsværktøj eller Ubersuggest.

Hvis du gerne vil have en status på dit website både på SEO, men også indholdssiden, så er vores content analyse måske noget for dig. Du får et helt klart billede af, hvordan det står til, hvad du selv kan gøre, og hvad du med fordel kan få hjælp af eksperter til. Læs mere om content analysen og ansøg lige her.
 

Previous Post: « Få helt styr på din målgruppe med den rigtige strategi
Next Post: Sådan automatiserer du mere af din virksomheds markedsføring med en årshjul-skabelon »

Primary Sidebar

Søg på siden

Senest på bloggen

  • Sådan automatiserer du mere af din virksomheds markedsføring med en årshjul-skabelon
  • Få tekstforfatternes 8 gode råd til at skrive en SEO-tekst uden at lyde som en robot
  • Få helt styr på din målgruppe med den rigtige strategi

 

Hvad vi skriver om på bloggen

  • Bureauets Content Marketing 101
  • Indhold til LinkedIn
  • Inspiration til teksterne på din hjemmeside
  • Online markedsføring

Populære blogindlæg

  • LinkedIn-opslag, -indlæg eller statusopdatering? Kært barn har mange navne. Her får du vores gode råd til, hvordan du sikrer dig godt content på LinkedIn
  • Hvordan skriver man et blogindlæg? Få vores opskrift her
  • Sådan automatiserer du mere af din virksomheds markedsføring med en årshjul-skabelon
  • Derfor har du brug for knivskarpe underoverskrifter, der guider din læser gelinde gennem din tekst [+ en håndsrækning til at skrive dem]
  • Kan man planlægge opslag på LinkedIn? Ja, du kan, og her er hvordan

Bureau by Storm | CVR: 33235542

Forretningsbetingelser | Mailpolitik | Privatlivs- og cookiepolitik | Kontakt

Copyright 2022. Alle rettigheder forbeholdes