• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar

Bureau by Storm

Få hjælp til at sælge mere online med dine ord.

  • BLOG
  • FÅ HJÆLP
  • LinkedIn workshop
  • WEBINARER
  • KUNDER
  • OM
  • Kontakt
Du er her: Forside / Inspiration til teksterne på din hjemmeside / [Skrivelektion 02]: Dine læsere syrer til, når du skriver dine sætninger på denne måde

[Skrivelektion 02]: Dine læsere syrer til, når du skriver dine sætninger på denne måde

Skrevet af Vibeke Storm-Frandsen den 18.10.2015

I dag går vi i træningscenteret sammen. Vi skal tale om udholdenhed. Fordi du med garanti tester din læsers udholdenhed maksimalt uden at vide det. Så på med svedbåndet og afsted med os.

Dette er en del af en serie af flere skrivelektioner – få lektion 1 her og lektion 3 her.

Du kender fornemmelsen af muskler, der syrer til, ik? Du har i hvert fald prøvet det engang for mange år siden. Langt de fleste er blevet udfordret i den populære “Planke”-øvelse.

Den øvelse, min krop husker bedst, er dræberen over alle dræberøvelser. Vores kroppe husker, ved du. I 9. klasse udfordrede min klasselærere os alle sammen jævnligt i denne øvelse inden vores skitur til Norge.

Jeg taler om skovskiderstillingen. Øvelsen, altså.

Mine lårmuskler græd hjerteskærende. De kunne ikke fortsætte længere end et par minutter. Jeg pressede musklerne til det yderste. Fordi jeg ville vinde. Over dem alle. Og det gjorde jeg ofte.

Men efterfølgende havde jeg svært ved at gå væk derfra.

Der var ikke mere overskud at tage fra. Mælkesyren havde overtaget herredømmet i mine lår, og leveren var ude af stand til at følge med. Det er sindssygt med den krop, altså.

På samme måde kan du lamme din læsers hjerne.

Pas på med det.

Din læser beder ikke om at blive testet på udholdenhed.

 

Dine læsere syrer til, når du skriver dine sætninger på denne måde

Der var én ting, jeg lynhurtigt lærte på universitetet i faget “Systemisk Funktionel Lingvistik” (ja, jeg så også krøllet ud i ansigtet dengang).

Jeg lærte at holde mit sprog simpelt.

Og det vil jeg også lære dig i dag. Du får ikke hele pensum. Du får her en skrivelektion i at undgå tunge og komplekse sætningsstrukturer.

Når du skriver lange og komplekse sætninger, tester du din læsers kapacitet.

Mange vil falde fra undervejs.

Langt de fleste vil syre til i deres læsemuskel. Og samtlige læsere vil stoppe med at læse, før du har fået dit budskab ud.

Du udøver vold på din læsers hjerne.

Hvad mener du med en lang og kompleks sætningsstruktur, Vibeke?

Jo.

Lad mig give dig et eksempel:
“En lang og kompleks sætningsstruktur er en sætning, der fortsætter langt ud over det ekstreme og for eksempel har indskudte sætninger, der sætter læsehastigheden ned og samtidig udfordrer læserens koncentrationsevne.”

Jeg dræbte vist en blåhval der.

Tidsopfattelsen har sit eget liv online.

Det går så ekstremt stærkt.

Og derfor er din største udfordring som skribent at holde din læsers opmærksomhed på din tekst. Opmærksomhed er vores nye valuta. Jeg kender ikke kursen. Men det er en eftertragtet valuta, den opmærksomhed.

 
 

Ved du, hvorfor så mange skriver lange og komplekse sætninger?

Lad mig fortælle dig det.

  • Fordi de er nørder.
  • Fordi de er sovset ind i deres egen faglighed.
  • Fordi de er for dovne til at oversætte deres viden til normalt sprog.
  • Fordi de har svært ved at se teksten fra læserens vinkel.

 
 

Undgå en tidlig læserdød på denne måde

Som sagt tidligere. Du får ikke hele pensum. Det snuppede jeg.

Men her er 5 tricks til at undgå en tidlig læserdød med dine tekster.  Du skal arbejde med kompleksiteten i dit sprog. Du skal ikke dræbe flere blåhvaler – de er sgu da fredet, for filan.

1. Del dine lange sætninger op i flere korte sætninger.
Brug nogle flere punktummer og færre kommaer.

 

2. Slet nogle af dine gummiord som fx meget, virkelig, måske, nok, muligvis.
Vær klar i spyttet.

 

3. Provoker din dansklærer og starte sætninger med ordet “Og”.
Det holder en god rytme.

 

4. Udfør læsetesten: Kan du ubesværet læse teksten højt?
Det er meget enkelt. En kompleks tekst er svær at læse højt.

 

5. Vær varsom med lange og besværlige ord.
Erstat dem med kortere ord og brug så en ekstra sætning på at uddybe.

 

Dette er en del af en serie af flere skrivelektioner- Få lektion 1 her og lektion 3 her
 

Vil du rykke til næste niveau med skarpere budskaber og stærkere ord på dit website? Klik her, og få vores hjælp til at skabe professionelle webtekster.

 

Previous Post: « [Skrivelektion 01]: Du kan ikke erstatte ord med ét tegn
Next Post: [Skrivelektion 03]: sådan får du din læser til at blive længere og vinde dyrebar tid til at få dit budskab ud »

Primary Sidebar

Søg på siden

Senest på bloggen

  • Sådan automatiserer du mere af din virksomheds markedsføring med en årshjul-skabelon
  • Få tekstforfatternes 8 gode råd til at skrive en SEO-tekst uden at lyde som en robot
  • Få helt styr på din målgruppe med den rigtige strategi

 

Hvad vi skriver om på bloggen

  • Bureauets Content Marketing 101
  • Indhold til LinkedIn
  • Inspiration til teksterne på din hjemmeside
  • Online markedsføring

Populære blogindlæg

  • Hvordan skriver man et blogindlæg? Få vores opskrift her
  • LinkedIn-opslag, -indlæg eller statusopdatering? Kært barn har mange navne. Her får du vores gode råd til, hvordan du sikrer dig godt content på LinkedIn
  • Kan man planlægge opslag på LinkedIn? Ja, du kan, og her er hvordan
  • Sådan automatiserer du mere af din virksomheds markedsføring med en årshjul-skabelon
  • Derfor har du brug for knivskarpe underoverskrifter, der guider din læser gelinde gennem din tekst [+ en håndsrækning til at skrive dem]

Bureau by Storm | Tel: 42 71 47 67 | CVR: 33235542

Forretningsbetingelser | Mailpolitik | Privatlivs- og cookiepolitik | Kontakt

Copyright 2022. Alle rettigheder forbeholdes