Lad os starte her. Lige her, hvor det gør allermest ondt. For det forholder sig sådan, at uanset om du skal varme dine leads op på LinkedIn, eller om dine potentielle kunder allerede har fundet vej til teksterne på din hjemmeside, så er dine tekster, og ikke mindst dine ord det, der spiller den vigtigste rolle. Det er benhårde facts.
Dine tekster er altså et vigtigt sted at starte, hvis du vil have de helt rigtige kunder til at bide på krogen. Og det er her, at du kan få brug for et tekstbureau eller en tekstforfatter. Og det kan være svært at gennemskue, hvilket tekstbureau der matcher lige præcis dine og din virksomheds behov bedst. Bare rolig, vi tager dig i hånden og guider dig igennem, hvordan du finder det helt rigtige tekstbureau, i dette blogindlæg.
I blogindlægget kan du blandt andet læse om …
- hvornår du har brug for et tekstbureau eller en tekstforfatter
- vores 3 gode råd til, hvordan du finder et tekstbureau, der matcher din virksomheds behov
- og så kan du få et indblik i, hvordan et samarbejde med os som tekstbureau er.
Vi ved, hvor svært det kan være at finde vej i tekstforfatter-bureau-junglen. Og derfor, vil vi gøre vores bedste for at hjælpe dig; blandt andet med dette blogindlæg.
Du har helt sikkert regnet det ud … Vi ved godt, at du ikke er dum (vores læsere ligger et pænt stykke over gennemsnittet). Vi vil selvfølgelig gerne have, at du ved at læse dette blogindlæg bliver helt forgabt i os og overvejer at bruge os som deres næste tekstbureau. Men selvfølgelig kun, hvis vi er de rigtige for dig (og du er den rigtige for os). Det er så vigtigt. Hvis det føles sådan, så er du velkommen til at booke en introduktionssnak lige her.
Hvornår har du overhovedet brug for et tekstbureau eller en tekstforfatter?
Måske er du ved at kvæles i ordene, når du skal have dem ned på papiret. Måske har du bare ikke tid til at sidde og opfinde de der ord, der tiltrækker den helt rigtige opmærksomhed (og de helt rigtige kunder) til dig og din forretning. Måske er det, fordi du i virkeligheden hellere vil bruge kræfter på det, du brænder for inden for det område, hvor du er eksperten. Og det er ikke nødvendigvis ord og sælgende tekster. Det er det, vi brænder for (men lad os vende tilbage til det senere).
Du kan ikke være god til det hele. Det er der ingen, der forventer, at du er, og derfor er det helt i orden at spørge om hjælp. Det gør vi også selv, hvis vi får brug for en håndværker i hjemmet. Det er nemlig ikke det arbejde, vores hænder er skruet på til at udføre. Det indrømmer vi gerne. Vi kigger på dig, vådrumssikring.
Hvis du kan nikke genkendende til et af ovenstående udsagn, så tyder det på, at du godt kunne have brug for en tekstforfatter.
Hvis du vælger at få hjælp af et tekstforfatterbureau, får du en ekspert i ord og sætninger. Du slipper for at bruge unødig tid på det, du ikke brænder for (og som du måske heller ikke - hånden på hjertet - synes, du er særlig god til), og i stedet kan du bruge din tid på det, du er god til - nemlig din forretning.
Er du klar til at uddelegere processen med at få skrevet sælgende, forførende og knivskarpe tekster? Tekster, der sikrer dig, at du tiltrækker de helt rigtige kunder til din forretning. Så kan det være, at vi er det rette tekstbureau for dig. Læs mere om os som tekstforfattere lige her.
Vores guide til at finde det helt rigtige tekstbureau
Din virksomhed er helt unik, og derfor giver det lidt sig selv, at dit behov afviger fra andres. Der findes ikke en one-size-fits-all, når det gælder arbejdet med tekster, der skal forfattes til virksomheder. Selvfølgelig spiller dit budget også en væsentlig rolle. Det er langt fra alle virksomheder, der kan læne sig tilbage og overlade arbejdet med teksterne til sådan nogle som os. Selvom alle vitterligt fortjener det.
Lige præcis det med priserne, skal du være særligt opmærksom på. Det kan være ret svært at gennemskue, hvad din investering til sidst ender ud i. Der er stor forskel på, hvordan priserne beregnes i de enkelte tekstbureauer. Nogle tager en pris per ord, andre har en timepris, og nogle har en pris for en samlet pakkeløsning. Vi er klart tilhængere af det sidste, da det er det sikreste for især dig som kunde. Ingen af vores projekter stikker af rent økonomisk, og du kan være 100 % sikker på, at den pris, vi aftaler for projektet inden opstart, også er den pris, du skal betale, når du får teksterne leveret. Men (ahem ahem) vi er selvfølgelig også lidt farvede i den her vejledning … Du ved, hvad der er det mest rigtige for din virksomheds økonomi.
#1 Vælg en tekstforfatter, der kommer helt tæt på for det bedst mulige resultat
Nogle tekstbureauer har ansat hardcore markedsføringsmaskiner, der spytter den ene SEO-tekst ud efter den anden, og andre tekstforfattere gør en dyd ud af at sætte sig ind i virksomhedens mission og skrive tekster med følelse, empati og hjerte. Det ene er ikke nødvendigvis bedre end det andet. Det handler om, hvad du og din virksomhed gerne vil signalere til jeres (potentielle) kunder, og hvilket resultat du gerne vil stå med i sidste ende. Men husk på, at en investering i professionelle tekster ikke kun vil gavne din virksomhed for en kort stund; det er en investering i din virksomhed på den lange bane. Vores erfaring siger os, at tekster, der er skrevet i et direkte samarbejde mellem tekstforfatter og kunde, giver det bedste resultat. Derfor vil du - hvis du vælger at samarbejde med os - altid og uden undtagelse kommunikere direkte med tekstforfatteren og ikke via en projektleder eller en sælger. Så rådet her fra er helt klart: Sørg for, at du er tæt på den tekstforfatter, der skriver for dig. Uanset om du arbejder sammen med os eller et andet bureau.
#2 Vælg et bureau, som har stor erfaring i at researche, og som rammer plet uanset branche
Hvis du prøver at google dig frem til, hvordan du finder den tekstforfatter, der matcher dine behov, så kommer the World Wide Web med en laaaang række af bud på, hvad du skal være særligt opmærksom på. En af påstandene er, at du skal finde en tekstforfatter med interesse i eller viden om det emne, du gerne vil have skrevet noget om. Personligt mener vi ikke, at den påstand holder vand. En rigtig god og grundig tekstforfatter kan skrive om alt mellem himmel og jord. Det kræver blot en tæt kontakt med dig som kunde og en skudsikker research-metode. Hvis du for eksempel er ingeniør, leger med store maskiner til hverdag og er på udkig efter et tekstbureau, der kan forfatte webtekster til dit nye website - ja, så behøver du altså ikke at lede alt for længe efter en tekstforfatter med viden og erfaring inden for det område. Find derimod en, som kan researche til UG.
Pssst ... Er du i tvivl om, om dit website trænger til en makeover i form af splinternye og knivskarpe webtekster? Du kan læse vores blogindlæg om redesign af website lige her.
Og lad så tekstforfatteren komme helt tæt på. Sådan helt ind under huden på dig og din virksomhed. Jo bedre du beskriver din opgave og dine ønsker til teksterne, jo nemmere er det for en tekstforfatter at ramme spot on.
#3 Vælg et bureau, der kommunikerer på en måde, du kan lide (og tag altid en snak med dem først)
Sådan, tjek. Nu er du klar til at tage springet og uddelegere arbejdet med dine tekster. Vi lover dig, at Google og på sigt også din bundlinje vil belønne dig for det. Hvis du altså vælger med omhu, når du skal vælge det bureau og den tekstforfatter, der skal forfatte dine indholdsrige, velskrevne og søgeordsoptimerede tekster.
Der findes mange tekstforfattere derude. Nogle arbejder som freelancere, og andre er ansat i et tekstbureau. Der kan være fordele og ulemper ved begge dele. Hvis den tekstforfatter, du har fundet frem til, ikke er en, du er bekendt med i forvejen eller har fået anbefalet fra mund til mund, så kan et godt sted at starte være på tekstforfatterens eget website. Taler teksterne til dig som kunde der? Hvad siger tidligere kunder om tekstforfatterens arbejde? Hvilke områder mener tekstforfatteren selv, at han eller hun kan skrive tekster om?
Vi anbefaler altid, at du booker en uforpligtende introduktionssnak med tekstforfatteren, inden du starter et samarbejde op og underskriver en aftale. Så kan I sammen finde ud af, om I er det rigtige match. Det skal nemlig føles rigtigt for jer begge. Det er her, at det er vigtigt, at I er helt ærlige.
Er du klar til at uddelegere processen med at få skrevet sælgende, forførende og knivskarpe tekster? Tekster, der sikrer dig, at du tiltrækker de helt rigtige kunder til din forretning? Så book en uforpligtende introduktionssnak her.
Nu er du godt klædt på. Sådan foregår et samarbejde med os som tekstforfatter bureau
Tadaaa … Lad os præsentere os selv som tekstbureau (eller content marketing bureau, som vi kalder os). Bureau by Storm består af et team af tekstforfattere. Når vi kalder os for et team, er det ikke bare, fordi vi arbejder tæt sammen fire dage om ugen. Nej, det er også, fordi vi stoler på hinanden og viser hinanden tillid. Du kan læse mere om os her.
Vi har hjertet på det rette sted, og det har vores kunder også. Vi tror på, at alle fortjener at blive hørt, og kaster os derfor ud i arbejdet med alt lige fra ingeniører til cateringvirksomheder. Der er ikke det, vi ikke kan skrive om. Hemmeligheden er research, research, research og tæt kontakt med dig som kunde. Advarsel: Vi kommer HELT tæt på dig og din virksomhed.
For at binde en sløjfe på fortællingen, vil vi slutte, hvor vi begyndte. Hvad end du har brug for hjælp til markedsføring på LinkedIn, hjælp til webtekster, hjælp til employer branding eller et content marketing bureau, så vil det være en ære for os at hjælpe dig og din virksomhed videre på jeres fælles rejse. Du er velkommen til at booke en introduktionssnak her, hvor vi sammen finder ud af, om vi er det helt rigtige tekstforfatter bureau for dig. Og vi lover dig at være helt ærlige, for det skal føles rigtigt - både for dig og for os.
Hvis du i stedet for vælger at fortsætte din videre søgen i tekstforfatter-bureau-junglen, så vil vi ønske dig og din virksomhed lykke til på jeres rejse. Vi glæder os til at følge med derude.
Er du klar til at uddelegere processen med at få skrevet sælgende, forførende og knivskarpe tekster? Tekster, der sikrer dig, at du tiltrækker de helt rigtige kunder til din forretning. Book en uforpligtende snak her, så vi sammen kan sikre os, at vi er det rigtige tekstbureau for dig (vi lover dig at være helt ærlige).