Udtalelser fra et udvalg af nuværende og tidligere kunder
I stedet for at skrive stolpe op og stolpe ned (det her er jo ikke en historie om en bortløben kat, vel?) om, hvor gode jeg og mit team er, så vil vi hellere skubbe ølkassen hen til vores fantastiske kunder og bede dem om at træde op og fortælle om deres erfaring med vores arbejde. Så her kan du få et indblik i, hvad andre siger om mit og mit teams arbejde:
“Bureau by Storm er i stand til at kommunikere vores værdier og spotte de gode historier, der understøtter disse værdier.”
Vi henvendte os til Bureau by Storm, fordi vi havde – og fortsat har – et stort behov for at tiltrække nye medarbejdere. I særdeleshed leder vi efter elektrikere og projektledere, som vi gerne vil have kontakt til via de sociale medier, særligt på LinkedIn, men også på Facebook. Vi havde hørt godt om Vibeke gennem netværk, og derfor kontaktede vi hende.
Vores behov er som sådan ikke ”løst”; vi har fortsat behov for flere medarbejdere, men den øgede og mere professionelle synlighed på de sociale medier samt hjemmesiden har ført til et markant forbedret rekrutteringsgrundlag, og derfor fortsætter vi samarbejdet med Bureau by Storm.
Efter vi startede samarbejdet op, er vores tekstopslag blevet mere flydende og tilgængelige for en bredere kreds, hvilket vi ser som meget positivt. Bureau by Storm er i stand til at kommunikere vores værdier og spotte de gode historier, der understøtter disse værdier.
Samarbejdet fungerer rigtigt fint med jævnlige redaktionsmøder, og den løbende pipeline af historier giver os bedre arbejdsro omkring historiefortællingen. På baggrund af dette vil vi helt bestemt anbefale Bureau by Storm til andre.
Jacob Rath, direktør, DELPRO


“Bureau by Storms tekster rammer mine kunder, så de føler sig set, hørt og forstået i deres livs krise.”
Siden 2015 har jeg drevet Skilsmissekonsulenten, hvor jeg hjælper familier og særligt børn godt igennem skilsmissen. Af flere omgange har jeg haft forskellige professionelle rådgivere ind over, så jeg kunne få mine budskaber ud og få mig en levevej. I foråret 2019 tog jeg en beslutning om, at jeg ville gøre et sidste forsøg på at få min virksomhed op at køre.
Derfor var introduktionssnakken med Vibeke meget vigtig for mig, fordi den, der skulle skrive mine tekster, skulle kunne ramme min tone samtidig med, at de skulle kunne skrive om et ømtåleligt emne: Skilsmisse og børn. Jeg havde allerede brændt mig en gang før, så det skulle være den helt rigtige.
Jeg følte ret hurtigt i dialogen med Vibeke, at hun kunne stille ind på min frekvens. Jeg oplevede, at Bureau by Storm var oprigtigt interesserede i min virksomhed, mig, mine budskaber og min succes.
Jeg har arbejdet sammen med Bureau by Storm siden november 2019, og i løbet af det første år af vores samarbejde har jeg mere end fordoblet min omsætning.
I dag bliver 9 ud af 10 af mine afklarende samtaler omsat til kunder. Og dem, der måske økonomisk ikke har mulighed for at booke et forløb ved mig, kan stadig få min hjælp og mine gode råd ganske gratis på min blog, fordi teksterne er velskrevne, værdiskabende og imødekommende.
Jeg tror, at min fremgang i høj grad hænger sammen med, at den person, mine kunder møder i mine tekster på min blog, på Facebook, Instagram og LinkedIn, er den samme person, de får i røret, når de ringer til mig og møder mig i virkeligheden.
Bureau by Storms tekster rammer mine kunder, så de føler sig set, hørt og forstået i deres livs krise. Jeg er meget taknemmelig over, at jeg nu har Bureau by Storm i min inderkreds af professionelle rådgivere. De er professionelle, knalddygtige til at fange min tone og skriver tekster, der rammer min målgruppe, hvilket gør at de ikke kan lade være med at tage kontakt til mig. Jeg kan varmt anbefale Bureau by Storm til andre.
Bettina Vestergaard, familieterapeut, Skilsmissekonsulenten
“Vi vil hellere blive i vores zone of genius, så de kan være i deres zone of genius.”
Vi havde i længere tid overvejet, at vi skulle have optimeret vores salgsside. Men der er ingen af os, der synes, det er særligt lækkert at skrive. Og så synes vi, vores tid var bedre givet ud på at lave det, vi elsker. Men vi ved, at der er mange, som går ind og læser. Og derfor var det også vigtigt for os med gode tekster og mails. Så da vi fik økonomi til det, besluttede vi, at vi skulle have nogen til at gøre det, de er gode til, så vi fortsat kunne gøre det, vi er gode til.
Gennem vores netværk fandt vi ud af, at Vibeke bare kan det der med tekster. Da vi kiggede på hendes website, kunne vi rigtig godt lide det hjertelige og uformelle - og den skæve måde at skrive på. De er også meget personlige, og det faldt godt i spænd med vores forretning. Vi startede ud med at skulle arbejde sammen med Vibeke om teksterne. Men vi måtte indse, at vi i højere grad var nødt til at prioritere vores tid sindssygt hardcore. Vi vil hellere blive i vores zone of genius, så de kan være i deres zone of genius. Helt konkret har vi fået 7 auto response mails og en salgsside. Vi er virkelig glade for, at vi har noget professionelt og gennemarbejdet materiale liggende, som er lige til at bruge, når vi får brug for det.
Vi kunne rigtig godt lide, at Bureau by Storm tog sig tid til den indledende snak, hvor vi blev interviewet for at finde ud af, hvad der var vores essens. Og så sætter vi stor pris på, at det var uproblematisk at skifte retning, da vores behov ændrede sig. Det var dejligt, det hele foregik i et tempo, hvor vi kunne følge med. Vi kunne godt lide, at vi selv fik lov til at vælge, at teksterne kom drypvis, fordi det er sådan, vi driver vores forretning.
Vi vil meget gerne anbefale Bureau by Storm til andre - det har vi allerede gjort. Og vi håber, at de skal skrive flere mails og tekster generelt for os. Det føles fantastisk at kunne uddelegere de opgaver til nogle professionelle.
Linda, Line og Sanne, Slyngeskolen


“Samarbejdet var supergodt med stærke kompetente samarbejdspartnere i Bureau by Storm. Jeg er meget tilfreds!”
Mit behov, da jeg henvendte mig til Bureau by Storm, var at få hjælp til og sparring på nye tekster til et opdateret website. Det skulle opdateres, fordi jeg ændrede fokus og målgruppe. Jeg havde fået anbefalet Vibeke og Bureau by Storm af en god samarbejdspartner i Odense. Den anbefaling stolede jeg 100% på.
Bureau by Storm har løst opgaven med bravour. Mit opdaterede website har fået den faglige vinkel, som jeg søgte, og jeg er meget tilfreds med teksterne. Samarbejdet har konkret resulteret i en del henvendelser og gode bemærkninger fra mit netværk i erhvervslivet i Odense.
Jeg er vild med den indledende dialog og den vejledning til skrivning af teksterne, Bureau by Storm fremsendte, inden det endelige tekstarbejde blev udført. Det gav mig en oplevelse af større ejerskab af skriveprocessen, end jeg havde forestillet mig, inden samarbejdet begyndte. Den løbende sparring på teksterne gav også god mening.
Jeg vil helt sikkert anbefale Bureau by Storm til andre, der har lignende udfordringer som dem, jeg stod med. Det har jeg faktisk allerede gjort. Jeg er ret vild med min oplevelse af ejerskabet i skriveprocessen, tilretninger og ændringer frem mod det færdige resultat. Samarbejdet var supergodt med stærke kompetente samarbejdspartnere i Bureau by Storm. Jeg er meget tilfreds!
Michael Fjeldgaard, michaelfjeldgaard.dk
“Jeg ville gerne have sparring fra én, der har det der skarpe laserblik, som Vibeke har…”
Jeg er for ganske kort siden gået fra, at min virksomhed var en sidebeskæftigelse til, at jeg nu er fuldtidsselvstændig. Og selvom jeg dagen lang sidder og rådgiver andre, så havde jeg brug for nogle skarpe øjne på, hvor min kommunikation kan blive endnu mere målrettet. Med tiden har ens side det med at “mudre” til, og da jeg selv opfordrer mine kunder til at søge mentorhjælp, så vil jeg gerne tage min egen medicin og gøre det samme. Jeg ville gerne have sparring fra én, der har det der skarpe laserblik, som Vibeke har for, hvordan budskabet bliver skåret skarpt og helt ind til benet. Jeg kender Vibeke helt tilbage fra Momsmor, så jeg vidste, at hun ville kunne hjælpe mig
Vibeke og jeg havde en super god session med 3 timers sparring, hvor jeg blev både bekræftet og udfordret på mit overordnede budskab. Der var både tale om at stille skarpt på mine kerneydelser, men også at blive endnu mere præcis i mit hovedbudskab. Og så har jeg fået en knivskarp tekst til markedsføring af mine mentorpakker. Præsentationen af mine mentorpakker har fået et nyt og mere vedkommende budskab, som jeg selv kredsede om, men ikke helt kunne ramme ind. Vibeke formåede at skrive en tekst, der lige præcist er mig og så bare endnu skarpere, end jeg selv kunne skrive den. Og det har givet mig inspiration til flere af mine egne tekster.
Bureau by Storm arbejdede dejligt konkret, fokuseret og fuldstændig som aftalt. Det har været en fornøjelse at arbejde med Vibeke, for det har for eksempel været den rene luksus at få en færdig, korrekturlæst tekst, jeg bare kunne fylde ind på en landing page. Og hvor jeg ved, at alle detaljerne er tænkt grundigt igennem.
Jeg vil gerne anbefale Bureau by Storm til andre, fordi selvom jeg er glad for at skrive selv, og selvom jeg sagtens kan skrive en masse tekster selv, så har det været fantastisk, at jeg først har gennemgået alle mine hovedpunkter i mit produkt, men derefter kunne koncentrere mig om andre opgaver, mens jeg vidste, at min salgstekst var i gode hænder. Det, at jeg fik så grundigt gennemarbejdet en tekst ud af det, uden selv at have brugt mange dage på det, har været rigtig meget værd. Så jeg kan varmt anbefale at få hjælp af Bureau by Storm.
Lise Halskov, Online Haj


“... vi har de samme værdier, og det betyder noget, når man skal vælge samarbejdspartnere.”
Jeg havde behov for flere, nye deltagere på mine bootcamps, så derfor henvendte jeg mig til Bureau by Storm. Jeg havde set nogle gode opslag på bureauets Instagram, som sprang i øjnene, og jeg kunne mærke, at hende (Vibeke) ville jeg gerne arbejde sammen med.
Jeg fik efterfølgende lavet en salgsside og en mailserie samt et gratis minikursus med træningsøvelser, som jeg blandt andet bruger til Facebook-annoncering og i mit nyhedsbrev. Minikurset og Facebook-annonceringen har givet mig 600 nye subscribers på mit nyhedsbrev, og jeg fik 5 nye deltagere på mine bootcamps. Jeg regner med, at den positive udvikling fortsætter fremadrettet.
Bureau by Storm løste mit problem meget enkelt og ligetil. De ramte min målgruppe spot on. Samtidigt er der styr på processerne, og jeg ved som kunde, hvad der bliver produceret, og hvad jeg skal levere. Det var også en rigtig god overlevering med masser af gode råd fra Vibeke.
Jeg vil helt bestemt anbefale Bureau by Storm til andre. For jeg kan lide den måde, de kommunikerer på, og jeg tror, vi har de samme værdier, og det betyder noget, når man skal vælge samarbejdspartnere.
Dorte Ottosen, coach og personlig træner
”Vibeke havde sat sig ind i min forretning og mine kunder, og jeg følte mig i trygge hænder.“
Jeg tog fat i Bureau by Storm, fordi jeg var gået i baglås med en landingpage. Den konverterede ikke rigtig, og jeg syntes, det var svært selv at trække de rigtige pointer og værdier frem, fordi jeg var blevet for blind over for mit eget produkt.
Grunden til, jeg valgte Vibeke, var, at jeg havde fået hende anbefalet. Jeg har fulgt bureauets blog i et stykke tid og kunne godt lide tilgangen.
Jeg bookede Vibeke en hel dag, hvor hun arbejdede på teksten til min landingpage, og ud over at jeg fik rigtig meget sparring på selve dagen, så oplevede jeg også, at forberedelsen var meget grundig: Vibeke havde sat sig ind i min forretning og mine kunder, og jeg følte mig i trygge hænder.
Jeg har nu fået en landingpage, hvor teksten sidder lige i skabet. Fokus er blevet rykket fra teknik og specifikationer til egentlig værdi for kunden, og ud over det har jeg faktisk lært en helt masse om, hvordan jeg skal skrive salgstekster fremover. Vibeke afleverer nemlig ikke bare et tekstdokument - hun uddyber også hvorfor, hun har bygget teksten op, som hun har.
Det har været en tryg oplevelse fra start til slut, og jeg følte mig i meget kyndige hænder.
Det er bestemt ikke sidste gang, jeg beder om hjælp fra Vibeke, og jeg vil anbefale Bureau by Storm til enhver, som sidder og går i stå over salgstekster. Især fordi jeg også i processen blev klogere på min egen forretning og det, jeg tilbyder.
Anne Billing, social media specialist, annebilling.dk


“Vibeke deler rundhåndet ud af sin viden og spilder bestemt ikke tiden. Det er lige efter mit hjerte.”
Grunden, til jeg kontaktede Bureau by Storm, var, at jeg havde et konkret problem med en mailserie, der ikke konverterede så godt, som jeg ønskede. Jeg havde brug for andre og professionelle øjne på min strategi. Jeg har fulgt Vibeke i lang tid og kan godt lide hendes stil. Både personligt og skriftligt - konkret, kontant og dygtigt. Jeg har desuden andre i mit netværk, der har fået hjælp til salgssider og andet med stor succes.
Jeg valgte efter rådgivning fra Vibeke en strategisession på 3 timer. Her gennemgik vi dels mit konkrete problem med min mailserie - inklusive sparring på forside, en konkret landingpage og en salgsside. Vi nåede også rundt om den mere overordnede strategi for min virksomhed (der har nogle år på bagen og trængte til et kærligt blik). Faktisk ret imponerende, hvad man kan nå på 3 timer.
Jeg har fået en strategisk retning for min virksomhed, som jeg har det super godt med. Det krævede lige et par ”Kill your darlings”, men nu kan jeg så bruge min tid meget mere effektivt på det rigtige. Har også fået en masse konkrete arbejdsopgaver for at få trimmet min mailserie.
Jeg kunne virkelig godt li’, at det hele var så konkret, da Bureau by Storm løste mit problem. Jeg ELSKER at have fået så meget med hjem, som jeg kan arbejde videre med. Vibeke deler rundhåndet ud af sin viden og spilder bestemt ikke tiden. Det er lige efter mit hjerte.
Jeg har tidligere spurgt til de samme problemstillinger i diverse netværk på Facebook. Problemet med det er, at der fik jeg andres subjektive mening, som jeg i de fleste tilfælde ikke rigtigt kunne bruge til noget. Om farven på knappen skal være rød eller grøn, om der skal være mindre eller mere tekst, om prisen skal stå først eller sidst. Hos Vibeke får jeg noget andet – nemlig en professionel vurdering efterfuldt af professionelle råd.
Oplevelsen har været professionel på den gode og respektfulde måde. Det er vist de bedste ord til at beskrive den med. Jeg vil anbefale Bureau by Storm til andre uden at blinke. Der er valuta for alle pengene, og det er helt fantastisk at få en andens øjne på den business, man selv er syltet ind i med alle sine følelser.
Helle Bentzen, hellebentzen.dk
”Samarbejdet var seriøst, skarpt og hurtigt.“
Jeg havde i 3 år talt om en ny hjemmeside, men det blev aldrig til noget. Jeg fandt ud af, at det, jeg ikke kunne overskue, var teksten, så derfor skulle jeg have fat i en tekstforfatter. Jeg blev anbefalet nogle forskellige tekstforfattere, men jeg valgte Vibeke efter en introsnak, og jeg syntes, vores kemi var god.
Bureau by Storm skrev en p****god tekst, som jeg kunne relatere til. Derudover gav Vibeke mig kontakten til én, der nu har lavet mit logo. Samarbejdet resulterede i, at jeg nu har et tjekket website både med tekst og opsætning, samt gode råd til at arbejde videre på siden.
Samarbejdet var seriøst, skarpt og hurtigt. Jeg var ikke i tvivl om vores arbejdsproces, og hvor vi var i processen. Bureau by Storm var meget troværdige, og jeg vil gerne anbefale dem til andre, fordi jeg har fået en super behandling og et flot website.
Irene Amorøe, naturterapeut.dk


“Vibeke skriver sig direkte ind i dit dna...”
Jeg synes, jeg stod i stampe i forhold til markedsføringen af min forretning. Jeg henvendte mig til Vibeke, fordi jeg havde brug for input, inspiration og friske øjne. Jeg havde også behov for noget sparring og en professionel holdning til min tilstedeværelse på de sociale medier.
Jeg valgte Vibeke, fordi jeg tidligere har været kunde hos Vibeke og var ekstremt begejstret for det. Jeg har altid vidst, at jeg ville vende tilbage, når tiden var inde til det. Det, jeg særligt godt kan lide ved Vibeke - udover hendes skarpe pen - er hendes no-nonsense, bundsolide og professionelle facon. Vibeke leverer altid det aftalte og mere til. Hun har en holdning til tingene, og det kan jeg godt lide. Hun har også et usædvanligt godt overblik. Jeg kan godt blive revet med af en stemning, når jeg arbejder sammen med Vibeke, fordi hendes inputs, generer nye idéer hos mig. Også her er hun god til at holde tungen lige i munden og øjnene på bolden. Ingen slinger i valsen. I tillæg er hun ekstremt generøs med sin viden, så jeg føler altid, at jeg får meget mere, end jeg har betalt for.
Jeg havde brug for at få strammet mine tekster for mine personlige rådgivningsforløb op og få kigget min autoresponder-serie efter - som har kørt uændret i flere år. Jeg kan selv godt lide at skrive og synes egentlig også, at jeg er god til det. Jeg synes dog også, det kan være en udfordring at skrive mine egne salgstekster, fordi jeg bliver lidt blind på, hvor meget eller hvor lidt, der skal skrives. Jeg sendte derfor de tekster, jeg selv havde skrevet til Vibeke. Jeg synes, teksterne var anstændige, da jeg sendte dem, men det, der kom tilbage, overgik mine forventninger og forhåbninger. Teksterne var tydelige, to the point og så meget mig. Det, der særligt gjorde indtryk var, hvordan Vibeke havde indfanget min tone, min essens og mit dna. Jeg blev så glad.
Helt specifikt har samarbejdet resulteret i, at jeg har retænkt min måde at markedsføre mig på. Vi har lagt en plan, som jeg er i fuld gang med at eksekvere i skrivende stund. Og som noget nyt, på opfordring fra Vibeke, er jeg begyndt at tilbyde gratis afklaringssamtaler. Pointen med samtalerne er, at mine potentielle kunder i et trygt forum kan fortælle lidt om de udfordringer, de står med, og jeg kan fortælle om min måde at arbejde på. Så kan de tage stilling til, om vi er det rette match. Det er vigtigt for mig, at en potentiel kunde vælger mig, fordi det føles som den rigtige løsning for hende. Og ikke fordi jeg skal lange forløb over disken. Den afklarende samtale giver nemlig også mig mulighed for at vurdere om, jeg mener, jeg kan hjælpe vedkommende. Kan jeg ikke det, henviser jeg til andre af mine kolleger på markedet. Andet ville være dårlig stil, synes jeg selv. Jeg har allerede afholdt fem samtaler, som alle er mundet ud i en opstart af personlig rådgivningsforløb hos mig. Det vil sige, at min investering i salgskampagnen for længst har tjent sig selv hjem. Allerede inden jeg har fået skudt kampagnen i gang på de sociale medier. Samarbejdet har også resulteret i en masse nye idéer, som jeg har listet op og lavet en plan for, hvornår skal eksekveres, blandt andet i forhold til min tilstedeværelse på de sociale medier.
Som Vibeke er jeg også selv meget passioneret omkring det, jeg laver. Derfor bliver 1+1 langt mere end to, når vi arbejder sammen. Det er også en af de ting, jeg virkelig sætter pris på ved samarbejdet. Jeg kunne godt lide de klare rammer, tydeligheden (I har en holdning), hastigheden, professionalismen, imødekommenheden og i det hele taget jeres servicemindede tilgang.
Det har været en rigtig god oplevelse. Det er noget tid siden jeg bestilte salgskampagnen, som jeg af forskellige årsager ønskede at vente med at tage hul på. Men for at kickstarte processen sendte Vibeke et par fede bonusser med (e-bøger og skabeloner). Så selvom vi ikke havde taget hul på selve salgskampagneteksterne, havde jeg følelsen af at være i gang, fordi jeg arbejdede i maskinrummet, inden vi kunne tage fat i teksterne og hjemmesiden. Min om-side står meget skarpere nu. Den var slet ikke en del af pakken, så den har jeg selv skrevet ud fra Vibekes bonusguide.
Jeg vil til hver en tid anbefale Bureau by Storm og har allerede gjort det til flere.
Årsagen er simpel; Vibeke skriver sig direkte ind i dit dna. Jeg følte mig i den grad genkendt, da jeg fik teksterne fra Vibeke. Undervejs i processen er der struktur, overblik, sparring og status, så du som kunde kan læne dig trygt tilbage og vide, at nu er der andre, der tager dig og din forretning lige så seriøst, som du selv gør. Og sidst, men sandelig ikke mindst, fordi du får alt det, du er blevet lovet og mere til. Leveret professionelt, punktligt og to the point. På bureaubystorm.dk skriver I; ”Vi kender vejen. Følg med”. Jeg er enig – følg med!
Janne Leth Førgaard, Ekstramor
”Pludselig turde jeg at gå efter drømmen… “
Jeg havde fået lavet en hjemmeside, men skulle have den ud og leve. Desuden kunne jeg ikke helt mærke mig selv i hjemmesiden og havde store blokeringer ved at skulle skrive tekster om mig selv og det, jeg kan tilbyde.
Jeg valgte Vibeke af to årsager. Først og fremmest mødte jeg hende til et netværksarrangement, hvor hun holdt et oplæg. Det gav stof til eftertanke, og jeg tjekkede efterfølgende hendes website ud. Jeg blev betaget af hendes måde at skrive på – eller måske rettere, hvordan hun formåede at ”fange mig” via hendes tekster. En efterfølgende afklarende samtale, hvor jeg fortalte om min passion og min udfordring gjorde mig helt klar på, at her var en langvarig samarbejdspartner.
Da jeg ikke var helt klar på, hvad jeg havde allermest brug for – jeg kunne jo bruge ALT, hvad Vibeke havde i sit salgsmateriale – tilbød Vibeke mig en personlig, sammensat pakke til lige præcis det, jeg havde brug for som en start. Der er ingen tvivl om, at vi fortsætter arbejdet sammen med flere opgaver og projekter, efterhånden som min virksomhed vokser, og jeg får brug for mere hjælp og nye tiltag.
Vibeke har givet mig modet til at se på mine ydelser, målgruppe og min hjemmeside fra en helt ny vinkel. Pludselig turde jeg at gå efter drømmen og ikke bare det, jeg troede var den sikre vej. Den sikre vej (ydelse) vil aldrig være sikker på den lange bane, for du brænder ud, inden du når i mål, og du vil helt sikkert have svært ved at tiltrække kunder til ydelser, der ikke brænder 100% i maven. Så tak for det! Nu kommer jeg til at leve af det, der tænder mig allermest.
Jeg føler, jeg har en ”wingman”, der støtter mig i uvante og svære opgaver, der ikke ligger mig naturligt. Jeg har fået meget mere mod på at skrive selv uden at være ved at dø af skræk, hver gang jeg sætter mig til tasterne. Vibeke lytter virkelig til, hvad jeg siger, og hvor jeg gerne vil hen med min forretning. Det respekterer hun, og hun arbejder ud fra mine ønsker og kommer med konstruktive idéer og feedback til min måde at gøre tingene på. Det er jo fantastisk. Det har jeg brug for som soloselvstændig, da jeg nemt kan blive ”sovset ind” i mine egne metoder og tankegange. Det giver et indspark til nye metoder og tiltag.
Altså bortset fra, at Vibekes kalender er lidt for fuld indimellem, hvilket jo er forståeligt når man er så dygtig som hende, så er det gået super nemt og smertefrit. Alt kommer til aftalt tid, og hvis man har yderligere spørgsmål, er der også feedback på det.
Jeg giver mine varmeste anbefalinger til Bureau by Storm. Vibeke er super dygtig, kreativ og nytænkende. Dybt professionel og en inspirationskilde til at gøre sig umage, og ikke mindst er hun meget hjertelig. Fra første møde havde jeg en følelse af at have kendt hende hele livet, og alt føltes naturligt og rart, selvom opgaverne vi skulle løse sammen, for mig var nye og utrygge. Det er en fornøjelse og berigende at arbejde sammen med Vibeke.
Heidi Schmidt, coach, Dine Ressourcer


“Teksterne skulle mere end bare beskrive Stråtag v. Service Fyhn og vores arbejde.”
Vi fik kontakt til Bureau by Storm gennem vores hjemmesides designer Kasper Andersen fra nCASE, da vi ønskede nogle mere professionelle tekster, end dem jeg selv havde skrevet, fordi vores hjemmeside skulle redesignes.
Teksterne skulle mere end bare beskrive Stråtag v. Service Fyhn og vores arbejde. De skulle skabe tryghed, beskrive essensen, værdierne og forklare, hvorfor vi skiller os ud fra andre tækkefirmaer. Professionelle tekster gør en forskel - i vores tilfælde kommer vi tættere på vores kunder ved, at vi kan afkodes i vores tekster. Vi kan vise, hvad vi lægger vægt på, og at vi vil gøre vores yderste for at hjælpe vores kunder og yde en høj service.
Bureau by Storm løste vores opgave ved et møde op til, at teksterne skulle skrives, hvor jeg fortalte, hvilke ting vi lægger vægt på i vores arbejde, om vores værdier, og om begreber og andet inden for arbejdet i vores branche, så de blev klædt på til at skrive teksterne til vores hjemmeside. Vi har nu fået de fem tekster retur, og efter en gennemgang er de blevet justeret og kører nu på vores hjemmeside.
Jeg vil meget gerne anbefale Bureau by Storm til andre håndværkere, da oplevelsen med udførelsen af vores opgave har været fantastisk. Det er ikke sidste gang, vi bruger dem til at skrive vores tekster, for hos Bureau by Storm får du mere end bare ord.
Johnny Staal, Stråtag v. Service Fyhn
"... klar i spyttet på en tålmodig og positiv måde."
Jeg er ikke ret god til at promovere mig selv og havde behov for en, som kunne sætte ord på det, jeg kan, på en let sælgende måde ... gerne lidt skævt. Jeg mødte Vibeke til et netværksarrangement og følte mig med det samme tryg og godt tilpas i hendes selskab. Jeg fik lyst til at høre hendes mening om min side, og hvad hun evt. kunne gøre, så vi aftalte et møde.
Vibeke var meget klar i spyttet på en tålmodig og positiv måde og god til at formidle hendes viden og hjælpe mig videre til at ”turde” skrive mine egne tekster på en lidt mere sælgende måde. Vibeke har skrevet to af mine sider på min hjemmeside og hjulpet med en tredje og hjulpet med noget salgsmateriale til et andet sted.
Jeg kan rigtig godt lide måden at arbejde på (også over Zoom), hvor der også er plads til sparring. Hele oplevelsen har været rigtig god.
Bureau by Storm er gode til det, de gør. De er professionelle i deres tilgang, og jeg er som kunde helt tryg ved resultatet og rigtig godt tilpas.
Christine Packness, coach


“…nede på jorden og rammer læseren lige der, hvor den skal - på en behagelig måde”
Jeg har fulgt Vibeke længe og og har også deltaget på en af hendes skrivedage. Jeg synes, hendes måde at skrive på er nede på jorden og rammer læseren lige der, hvor den skal - på en behagelig måde. Så da jeg selv manglede tid til at få skrevet en tekst, der alt for længe havde stået på min to do liste, kontaktede jeg Vibeke.
Resultatet var meget tilfredsstillende, og det var en meget nem proces at få hjælp af Bureau by Storm - især fordi de leverede en tekst, jeg kunne lægge direkte på min hjemmeside. Og selvom emnet til teksten var lidt tungt og kedeligt, er den færdige teksten blevet skrevet i et sprog, som læseren kan forstå.
Jeg vil meget gerne anbefale Bureau by Storm til andre, som har svært ved selv at finde tid til at få skrevet deres tekster. Særligt fordi jeg rigtig godt kan lide Vibekes måde at skrive på.
Mette Lilliendahl, aut. klinisk diætist, Odense Sundhedshus
"Jeg kunne specielt godt lide, at det var mine egne ord og oplevelser, der blev brugt."
Jeg kontaktede Bureau by Storm, fordi jeg havde brug for nogle professionelle tekster til min hjemmeside. Det kunne jeg ikke lave selv. Det var vigtigt for mig at få ordentlige tekster, så vi fremstod professionelle. Fordi jeg havde vundet en præmie gennem Iværksætter Odense Prisen, faldt mit valg på Bureau by Storm, hvor jeg til en start fik en times vejledning af Vibeke. Jeg synes, det var et godt match.
Vibeke hjalp mig ved, at vi mødtes til en samtale, hvor opgaven blev klarlagt, hvorefter jeg blev bedt om at løse opgaven med egne ord. Det var de input, jeg gav for, at Bureau by Storm løste opgaven. Der var et enkelt review fra min side, hvorefter opgaven var løst.
Noget, jeg var specielt glad for, var, at jeg fik nogle kanon tekster til hjemmesiden. Der var både den gode fortælling om flødebollen og den gode fortælling om historien bag flødebollen. Det var et godt samarbejde mellem, at jeg skrev min historie med mine egne ord, som efterfølgende blev ændret til en professionel tekst. Jeg kunne specielt godt lide, at det var mine egne ord og oplevelser, der blev brugt til teksterne. Dette gjorde det meget nært for mig, og noget jeg kunne stå inde for 100%
Alt i alt var det en god oplevelse at samarbejde med Bureau by Storm, fordi jeg følte jeg var med igennem hele forløbet, på trods af jeg ikke bidrog med andet end oplysninger (som jeg elsker at give i forbindelse med min iværksættervirksomhed).
Jeg anbefaler Bureau by Storm til andre, der gerne vil fremstå mere professionelle, men samtidig vil have tekster, der kunne være deres egne, hvis man havde bedre skriftlige fortælleegenskaber. I min virksomhed har det været vigtigt for mig, at jeg er med, og når jeg sælger mine produkter, skal kunderne føle en nærhed. Det forstod Bureau by Storm.
Michael M. Larsen, CEO SweetNorth


"...det ville have taget os evigheder at nå så langt uden top kvalificeret support og viden fra Vibeke"
Jeg kontaktede Vibeke fra Bureau by Storm, da vi ville gøre noget ved vores nyhedsbrev. Nyhedsbreve. Alle taler om det - men ingen gør noget ved det. Det var lidt den situation, som vi i Umage Bureau var havnet i. Jeg valgte først og fremmest Bureau by Storm, fordi jeg knuselsker Vibekes nyhedsbreve - både flowet, sproget, og hvordan det hele er bygget op. Jeg kan se på det, hun sender ud - at tingene virker.
Vi bookede en dag med Bureau by Storm og kom virkeligt langt. Også længere end forventet - og især længere end hvis vi selv skulle have undersøgt hvordan vi kom fra ‘næsten intet til godt igang'. Vi har valgt et setup hvor Vibeke bl.a. assisterede på det tekniske og hvor vi selv skriver, laver templates, kampagner mm… En løsning der giver både indblik og frihed.
Vi nåede rigtig meget på den ene dag - og det gav rigtig god læring at sidde og arbejde med det, mens Vibeke var til stede som support. Feedback med det samme - det rykker virkeligt! Efterfølgende fik vi en to-do liste med de næste punkter - så vi havde et overblik, hvad vi skulle foretage os for at komme videre i processen.
Det var en både positiv, sjov og lærerig proces… og så blev det slået fast med syvtommersøm, at det ville have taget os evigheder at nå så langt uden top kvalificeret support og viden fra Vibeke.
Jeg vil af flere årsager anbefale Bureau by Storm til andre - både fordi Vibeke ubetinget er den, jeg synes, skriver de bedste digitale tekster! Men også fordi jeg ved og kan se, at hun ved, hvad hun gør. She walks the talk… Hun lytter, rådgiver og er ekstremt kompetent - fx er hun ikke bange for at sige, hvis noget ikke virker eller skal være anderledes - og det er det, vi har brug for, og som jeg har stor respekt for - forsvar for fagligheden.
Trine Søgaard, Art director og indehaver af Umage Bureau
"Leverer et super godt resultat"
Jeg skulle have lavet en hjemmeside og synes egentligt, at jeg selv burde kunne skrive teksten. Men tiden gik og jeg gik rundt om opgaven som katten om den varme grød uden at få lavet det mindste. Alt jeg skrev var bare ikke godt nok eller i den rette stil eller eller eller…. Min indre kritiker gik helt bananas, og jeg fik intet lavet.
Jeg har længe fulgt Vibeke og nyder hendes nyhedsbreve, så jeg vidste, at hendes skrivestil passede til mig, og jeg følte mig derfor godt tilpas ved at lade hende skrive min tekst. Et af mine forbehold ved at lade andre lave noget for mig, er at jeg ikke vil lade som om, jeg er noget, jeg ikke er. Og hvis nogen skrev en tekst i en anden stil, kunne det give det forkerte indtryk af mig.
Vibeke hjalp mig ved at sende mig nogle spørgsmål, som jeg skulle svare på inden vores onlinemøde. Det var rigtig gode men svære spørgsmål. Her blev det tydeligt for mig, hvor svært jeg havde ved at sætte ord på tingene, og det er helt sikkert grunden til, at jeg ikke selv kunne komme i gang. Da jeg havde sendt Vibeke spørgsmålene, tog vi en uddybende snak på skype, og det tror jeg gjorde, at Vibeke kunne fange essensen af, hvad jeg ønskede til min hjemmeside.
Jeg har før prøvet et bureau, som har lavet tekster til mig, og der var ikke det samme forudgående arbejde, og jeg er sikker på, at det er derfor, at de tidligere tekster heller ikke levede op til mine forventninger. Kombinationen af brugen af mine ord (fra de skriftlige svar og vores samtale) og Vibekes ord gjorde resultat meget mere personligt og i min stil.
Vibeke er ressourceorienteret og anerkendende og får mig til at føle mig godt tilpas. Det gør, at ”afstanden” mellem hende og jeg ikke føles så stor, og jeg dermed ikke føler mig komplet uduelig. Derudover fik jeg ridset fremgangsmåden op, så jeg vidste, hvad jeg havde i vente. Det vil sige en struktur med tidspunkter, opgaver osv. Det minimerede helt klart misforståelser og gav mig ro.
Oplevelsen var behageligt, nærværende, styret og levede fuldt ud op til mine forventninger. Mere til faktisk, da jeg havde en dårlig erfaring fra tidligere med i rygsækken.
Jeg vil helt klart anbefale Vibeke og Bureau by Storm. Det har jeg allerede gjort. I bund og grund går min anbefaling på, at Vibeke som person er utrolig behagelig, kompetent og leverer et rigtig godt stykke arbejde. Hun er god til at fange essensens af opgaven og ens person og leverer derfor et super godt resultat, som er lige til at gå til.
Sinne Thaysen, foredragsholder, sinnethaysen.com


“Befriende at kunne bruge min tid og energi på det, jeg er god til og slippe for at kæmpe med mine nyhedsbreve”
Jeg kontaktede Vibeke fra Bureau by Storm, fordi det tog mig for evigt at skrive mine nyhedsbreve, og det var svært at finde tid til at få skrevet alt det, jeg gerne ville. Jeg havde brug for en, der var skarp og dygtig nok til både at skrive, så det lyder som mig, og gøre mine nyhedsmails meget skarpere.
Jeg havde fået Vibeke anbefalet af en, der fortalte, hvor dygtig (og hurtig!!) hun var, og var begyndt at følge hendes nyhedsbrev. I nyhedsbrevet kunne jeg læse de gode salgsresultater, hun har skabt for andre, og så var beslutningen ret let. Vibeke har taget en stor sten fra mine skuldre. Endelig kan jeg slippe for at skulle bruge flere dage hver måned på at prøve at finde den rigtige vinkel på de mails og sidde og kæmpe mig igennem langhårede skriveprocesser, hvor jeg altid er i tvivl, om det jeg skriver er godt nok.
Måden man booker Vibeke på er genial. Hun satte 1 dag af, hvor jeg skulle sende input til hende på forhånd på email. Og så startede vi dagen med en telefonsamtale, hvor hun stillede en masse spørgsmål - og derefter skrev hun alle de mails, vi havde aftalt. Samme dag. Jeg fik det til gennemlæsning om aftenen og da mine sidste rettelser var blevet sendt, fik jeg det retur (korrekturlæst) 2 dage efter.
Lige til at kopiere og sætte ind i Mailchimp.
Det var meget hurtigere, end jeg havde turde håbe på. Og meget bedre, end jeg kunne have skrevet dem selv.
Alternativet var jo, at jeg selv skulle skrive dem. Og jeg har det med at bevæge mig ud af alle mulige tangenter, når jeg skriver, så mine nyhedsbreve ikke er helt så målrettede, som jeg ville ønske.
Her kunne jeg bare levere input - og så blev resten af opgaven nærmest løst af sig selv. Det var så befriende at kunne bruge min tid og energi på det, jeg er god til og slippe for at kæmpe med mine nyhedsbreve.
Jeg var særligt glad for, at Vibeke kan finde ud af at skrive og kommunikere, så det lyder som mig. Det skal der altså en særlig evne til. Og at det er så fokuseret og effektivt. Det er virkeligt et stort plus!
Jeg har følt mig i trygge hænder. Det har været super professionelt. Og Vibeke er i den grad ordholdene, og rigtig god til at kommunikere omkring processen, så det ikke føles som et problem, at man ikke mødes ansigt til ansigt.
Jeg er fuldt ud tilfreds og er glad for endelig at have fundet en, jeg med tryghed i maven kan få til at skrive mine nyhedsbreve, når jeg har brug for det.
Jeg anbefaler Vibeke fra Bureau by Storm til alle, der er trætte af at bruge tid på at skrive nyhedsbreve eller føler nyhedsbrevsskrivningen som en tidsslugende kamp. Vibeke gør dem så meget bedre, end jeg selv havde kunnet skrive dem. Mens det stadig er mine budskaber og min tone, der skinner igennem.
Anne Pernille Fischer, Mentor og livscoach for selvstændige, Care To Grow

"Utrolig vidende om google-optimering"
En helt igennem professionel oplevelse – sådan kan det ganske kort beskrives at arbejde sammen med Vibeke. I forbindelse med udarbejdelse af ny hjemmeside til vores kiropraktor- og fysioterapiklinik var der brug for en tiltrængt gennemgang af vores tekster, hvilket var årsagen til min henvendelse til Vibeke. Hun har det skarpe blik og er utrolig vidende om google-optimering og værdien af at få valgt de rette ord – og få dem brugt på en god og lidt anderledes måde, så teksterne ikke ligner alle andres. Hun lærte mig at lave gode metatitler og -beskrivelser og har i det hele taget været en stor inspiration at arbejde sammen med.
Når man som jeg har en stor faglig stolthed og ønsker, at tingene skal være i orden, er det en fornøjelse at arbejde sammen med en person, der har det på samme måde, og som til fulde kan indfri ens forventninger. Jeg kan kun give Vibeke mine bedste anbefalinger og vil ikke tøve med at benytte mig af hendes hjælp en anden gang.
Tina Hein Lauridsen, med-indehaver af Hartvigsen & Hein Rygcenter og Idrætsklinik.
"Jeg har ramt min målgruppe langt bedre"
Jeg henvendte mig til Vibeke, da min hjemmeside blev uoverskuelig. Jeg havde rettet i mine tekster mange gange, og jeg ramte ikke min målgruppe godt nok. Jeg fik Vibeke anbefalet af en veninde, og efter første samtale var jeg ikke i tvivl om, at hun var den helt rette til opgaven.
Vibeke går lige på sagen og er super opmærksom på den måde, jeg drejer mine ord på. Det var en fantastisk oplevelse at give tekstforfatning til en professionel, og jeg var ikke i tvivl om, at opgaven var i helt trygge hænder hos Vibeke. Jeg kunne især godt lide den ligefremme, åbne og ærlige tilgang, som Vibeke har, hun er meget på og jeg blev taget seriøst.
Det var en kæmpe lettelse for mig at give opgaven videre, den havde vokset sig ret stor i mit hoved. Som selvstændig er der en masse opgaver, man kan kigge på, og det gav mig frihed til at fokusere på andre ting. Teksterne var nemme at implementere på min hjemmeside, og jeg har efterfølgende ramt min målgruppe langt bedre.
Det er super svært selv at beskrive sine kvaliteter og fremhæve sig selv. Så jeg kan kun anbefale at bruge en professionel tekstforfatter som Vibeke, hos hende er du i hvert fald i gode hænder.
Louise Toft, Massage By Toft

"Vibeke har gjort mig til en meget skarpere skribent"
Styr på sit shit? Tjek. Til at stole på? Tjek. Kan hun løfte tekster til det sublime? Tjek. Vibeke kan noget mere end bare at skrive gode markedsføringstekster. Hun hjælper med at skabe hæderligt, gedigent indhold af høj kvalitet, som jeg har lyst til at sende ud i verden - og har gjort mig til en meget skarpere skribent.
Nadia Zarling, kropsterapeut, nadiazarling.dk

"Jeg kunne melde udsolgt på mit onlineforløb"
Jeg har fulgt Vibeke i flere år og haft rigtig god gavn af hendes små gode tip til bedre tekster, men i efteråret ville jeg have mere. Jeg syntes sådan set jeg havde en OK hjemmeside med blog osv,men de sider hvor jeg skulle sælge noget, de spillede ikke rigtigt. Det var lidt rodet, og jeg formåede ikke at få læseren hele vejen ned til min købsknap.
Vibeke har nu i en periode hjulpet mig, både ved at skrive nogle automation-mails til mit nyhedsbrev, en Facebookannonce, og givet mig sparring til min OM-side, forside og ikke mindst til flere af mine salgssider. Udover at det er et super behageligt, professionelt og inspirerende samarbejde jeg har haft med Vibeke, så har alle de nye tekster også virkelig givet pote.
Efter at den ene salgsside var publiceret betød det, at jeg kunne melde udsolgt på mit Onlineforløb 1 måned efter. Derudover så har jeg siden salgssiden om min Coaching resulteret i at jeg nu får 2-3 forespørgsler om ugen. Det er bare SÅ herligt at se, at det virker. Mine tekster er bare blevet så inspirerende, og levende.
Det er alle pengene værd, og jeg anbefaler nu Vibeke til alle der slås med deres tekster og ikke føler at skriveriet giver de resultater de ønsker.
Helene Rosendahl Hillersdal , Coach
"Professionelt og seriøst"
Jeg kontaktede Vibeke fra Bureau by Storm, fordi jeg ville have løftet standarden for kommunikationen på sitet og følte ikke, at jeg selv havde evnerne (og tiden), og fordi en af mine venner havde anbefalet Bureau by Storm på facebook - derigennem var jeg blevet tilmeldt Vibekes nyhedsbrev og syntes, at hendes skrivestil var god og interessant. Jeg kunne specielt godt lide, at Vibeke lavede et grundig forarbejde, havde en professionel tilgang og leverede et godt resultat. Jeg vil helt sikkert anbefale Vibeke og Bureau by Storm til andre, der vil have løftet standarden på deres site
Pernille Snitkjær, Ceo, www.naturligdesinfektion.dk

"Får mig til at fremstå lige så ærlig og også så tydelig, som jeg ønsker at være det overfor mine kunder"
Vibeke er den bedste tekstforfatter for mig. Hun har lige præcis den skarphed og humor, jeg godt kan lide. Og hun får mig til at fremstå ligeså ærlig og også tydelig, som jeg ønsker at være det overfor mine kunder.
Jeg har ikke selv de store evner og ej heller tid og overskud til at bruge en masse energi på tekster – jeg vil meget hellere bruge min tid ude i marken på mine kunder, det er der, jeg er bedst, og der jeg har det sjovt.
Det er så nemt: jeg skriver rå tekster med stavefejl og håbløse sætninger næsten uden kommaer til Vibeke. Efter en tur igennem Vibekes hænder er de forvandlet til noget, som jeg glæder mig til at vise mine kunder. Hun ændrer ikke på mit sprog eller mit budskab, hun formår bare at klistre alle mine ord sammen til en fed tekst, der gi’r mening.
Jeg skriver i øjeblikket på en bog, og selvfølgelig skal den igennem Vibekes hænder også – hun skal give bogen det sidste fede præg med de helt rigtige overskrifter og introtekster til hvert kapitel. De allerbedste anbefalinger fra mig
Heidi Nielsen, dyrlæge
"Hjælper mig til at rykke videre i min forretning"
Vibeke er min faste sparringspartner, når jeg har brug for sparring på f.eks. mailkampagner eller andre sælgende tekster. Derudover har jeg med stor succes også brugt hende som strategisk sparringpartner adskillige gange i forhold til nye tiltag i min forretning. Det værende sig både på websexolog.dk majwismann.com men også på min business-del på onlinebz.dk. Jeg oplever altid at få kvalificeret sparring, med nye vinkler, der hjælper mig til at rykke videre i min forretning. Derudover er hun skønt selskab og man ved altid, hvor man har hende henne. Ikke så meget bavl og fis med hende, men masser af renne ord for pengene :-) De bedste anbefalinger herfra.
Maj Wismann, parterapeut, sexolog og online markedsføringsmentor

"Skarp, velforberedt og meget inspirerende"
Jeg er meget glad for den hjælp, jeg fik af Vibeke. Hun er skarp, velforberedt og meget inspirerende. Det er ikke sidste gang, jeg vil bruge hendes hjælp.
Kasper Fredholm, hypnotisør, fredholm-hypnose.dk