• Skip to primary navigation
  • Skip to main content

Bureau by Storm

Få hjælp til at sælge mere online med dine ord.

  • Få hjælp
  • KUNDER
  • BLOG
  • OM
  • Kontakt

Cocina

Cocina fik leveret knivskarpe og professionelle webtekster, som nu helt tydeligt kommunikerer, hvad virksomheden står for

Løsninger:

Webtekster

Anita og Thomas Bo Rasmussen, som til daglig driver cateringvirksomheden Cocina, tog i efteråret 2020 fat i os i bureauet, fordi de havde brug for at få skrevet webtekster til deres splinternye website.

Cocina leverer frokostordninger til virksomheder. Men ikke bare frokost. Cocina sætter en dyd i altid at servere god, gedigen mad - lavet af gode kvalitetsråvarer, der passer på miljøet og samtidig tager aktivt stilling til dyrevelfærd og økologi.

I tæt samarbejde med Cocinas andre samarbejdspartnere lykkedes det at skabe et website, hvor både tekster og grafik gik hånd i hånd - og hvor den røde tråd var tydelig gennem alle teksterne.

Samarbejdet startede med et hyggeligt opstartsmøde, hvor Vibeke og Christina gjorde deres bedste for at opfange essensen af Cocina som virksomhed for efterfølgende at kunne implementere det i teksterne på websitet.

[Resultater]: SEO-tekster, der både stryger til tops på Google, men som også er personlige og helt særlige

Anita og Thomas fik knivskarpe tekster, da de skulle have lavet hele deres hjemmesiden om. Vi skrev i den forbindelse ud fra søgeord som “frokostordning”, “kantinedrift” og “kantineordning” - søgeord med fin søgevolumen, men også relativt høj konkurrence.

Alligevel klarer siderne sig godt. Eksempelvis ligger Cocina helt oppe på plads 4 med det massive søgeord “kantinedrift”. Men vigtigst af alt har Anita og Thomas fået SEO-tekster, der stadigvæk er personlige og imødekommende over for potentielle samarbejdspartnere og kunder. Tekster, som er skrevet fra et menneske til et andet, og ikke kun til Google.

Hør her, hvad Anita og Thomas selv siger om samarbejdet med os:

anita cocina

“Bureau by Storm leverede tekster, der både var professionelle, og som kommunikerede de budskaber, vi ønskede.”

I forbindelse med at vi skulle have lavet en ny hjemmeside, havde vi brug for nogle nye tekster. Vi kendte Vibeke, Christina og Bureau by Storm fra Erhvervsparken TEP, og efter en snak med Vibeke stod det helt klart, at det var Bureau by Storm, der skulle stå for vores nye tekster.

Bureau by Storm leverede tekster, der både var professionelle, og som kommunikerede de budskaber, vi ønskede. Vi er en virksomhed med holdninger til både miljø og vores medarbejderes arbejdsvilkår, og det ville vi gerne have kommunikeret til fremtidige samarbejdspartnere. Det sørgede Bureau by Storm for.

Efter samarbejdet står vi nu med en knivskarp hjemmeside, hvor både grafik og tekst taler samme sprog, fordi Bureau by Storm også arbejdede tæt sammen med vores anden samarbejdspartner, som stod for at designe og sætte hjemmesiden op.

Til vores opstartsmøde formåede Vibeke og Christina at fange essensen af os og vores virksomhed og bagefter få det ned i vores tekster. Forløbet var nemt og overskueligt, og vi var aldrig i tvivl om, hvor i processen vi var, og Bureau by Storm leverede altid det aftalte til tiden.

Vi vil anbefale Bureau by Storm til alle, der har brug for nye tekster til deres hjemmeside, og som gerne vil have en klar rød tråd gennem alle teksterne.

Anita & Thomas Bo Rasmussen, Cocina

Kunne du tænke dig at høre, hvordan vi også kan hjælpe dig?

Klik her og book et uforpligtende møde

 
Cocina fik leveret knivskarpe og professionelle webtekster, som nu helt tydeligt kommunikerer, hvad virksomheden står for. Cocina kan nu derfor med ro i maven lade deres potientielle kunder besøge deres website. Få en smagsprøve på, hvad sådan et samarbejde kan resultere i her:

cocina udtalelse

Skal vi også hjælpe dig og din virksomhed?

Klik her og book et uforpligtende møde

Bureau by Storm | CVR: 33235542

Forretningsbetingelser | Mailpolitik | Privatlivs- og cookiepolitik | Kontakt

Copyright 2022. Alle rettigheder forbeholdes