DELPRO
DELPRO får hver måned leveret stærke LinkedIn-opslag, der tiltrækker de dygtigste medarbejdere derude
Rigtig mange af vores kunder oplever lige nu, at der er kamp om de allerbedste medarbejdere.
For at en medarbejder vælger en virksomhed, kræver det, at det er helt tydeligt, hvad virksomheden kan tilbyde medarbejderen - og hvordan de skiller sig ud fra de andre.
Dette har vi blandt andet hjulpet virksomheden DELPRO med, der gang på gang fik for få kvalificerede ansøgere, når de slog stillinger op. Det kostede opgaver, simpelthen fordi der ikke var hænder nok til at løse de projekter, der kom ind ad døren.
Derfor valgte de at skrue op for deres tilstedeværelse på LinkedIn og vise verden (og deres potentielle kommende medarbejdere), hvad DELPRO står for. Og det fik vi lov til at hjælpe med.
Hør, hvad DELPROs administrerende direktør, Jacob, siger om samarbejdet med bureauet:
“Bureau by Storm er i stand til at kommunikere vores værdier og spotte de gode historier, der understøtter disse værdier.”
Vi henvendte os til Bureau by Storm, fordi vi havde – og fortsat har – et stort behov for at tiltrække nye medarbejdere. I særdeleshed leder vi efter elektrikere og projektledere, som vi gerne vil have kontakt til via de sociale medier, særligt på LinkedIn, men også på Facebook. Vi havde hørt godt om Vibeke gennem netværk, og derfor kontaktede vi hende.
Vores behov er som sådan ikke ”løst”; vi har fortsat behov for flere medarbejdere, men den øgede og mere professionelle synlighed på de sociale medier samt hjemmesiden har ført til et markant forbedret rekrutteringsgrundlag, og derfor fortsætter vi samarbejdet med Bureau by Storm.
Efter vi startede samarbejdet op, er vores tekstopslag blevet mere flydende og tilgængelige for en bredere kreds, hvilket vi ser som meget positivt. Bureau by Storm er i stand til at kommunikere vores værdier og spotte de gode historier, der understøtter disse værdier.
Samarbejdet fungerer rigtigt fint med jævnlige redaktionsmøder, og den løbende pipeline af historier giver os bedre arbejdsro omkring historiefortællingen. På baggrund af dette vil vi helt bestemt anbefale Bureau by Storm til andre.
Jacob Rath, direktør, DELPRO
Kunne du tænke dig at høre, hvordan vi også kan hjælpe dig?
DELPRO havde og har stadig udfordringer med at tiltrække de helt rigtige medarbejdere til virksomheden. Derfor har de fået hjælp til employer branding - både på deres website og måned efter måned, hvor de får postet opslag direkte på virksomhedens LinkedIn-side. Du kan få en lille smagsprøve på vores Employer Branding-samarbejde med DELPRO her: