Skilsmissekonsulenten
Bettina får månedligt content til sin blog og sine sociale medier
Løsninger:
Siden 2019 har vi hjulpet Bettina Vestergaard fra Skilsmissekonsulenten med at sende blogindlæg og SoMe-tekster ud hver måned. Og desuden løbende assisteret Bettina med andre markedsføringsopgaver, ligesom Bettina også har modtaget rådgivning fra Vibeke.
Bettina hjælper familier, hvor forældrene skal skilles, med at komme på fode igen - og med at få et konstruktivt samarbejde op at køre. Ligesom hun hjælper de familier, hvor samarbejdet er gået helt i hårknude. Bettinas speciale er nemlig forældrefremmedgørelse og psykisk vold i familier.
Bettina er en inspirerende samarbejdspartner, som i den grad har vækstet ud over alle forventninger, siden vi mødte hende i 2019. Og vi glæder os til at følges med hende mange år endnu.
[Resultater]: Bettina ligger nu helt i toppen på Google og har kalenderen fuld af kunder
Vi har samarbejdet med Bettina november 2019, hvor vi måned efter måned har udgivet blogindlæg om alt fra forældrefremmedgørelse til sommerferien efter skilsmissen. Det har vi gjort med afsæt i Bettinas udkast samt hendes SEO-ekspert Hanne Østergaards søgeordsanalyser.
Resultaterne taler for sig selv. Nu har Bettina nemlig flere placeringer hele i toppen af Googles søgeresultater.
Det er vigtigt at understrege, at vores samarbejde ikke kun indebærer månedlige blogindlæg; vi skriver desuden nyhedsbreve, LinkedIn-opslag, Facebook-opslag, Instagram-opslag samt Google My Business-posts ud fra et årshjul for Bettina, så vi sikrer os, at hun hele tiden er synlig alle de steder, hvor hendes kunder er. Året rundt.
Og det virker. Bettina ligger nemlig ikke blot nummer ikke på mange af de søgeord, der er væsentlige for hendes forretning. Hun har nu også en fyldt kalender og en lang venteliste.
Nu vil vi give ordet til Bettina, så hun selv kan fortælle om sit samarbejde med bureauet:

“... i løbet af det første år af vores samarbejde har jeg mere end fordoblet min omsætning.”
Siden 2015 har jeg drevet Skilsmissekonsulenten, hvor jeg hjælper familier og særligt børn godt igennem skilsmissen. Af flere omgange har jeg haft forskellige professionelle rådgivere ind over, så jeg kunne få mine budskaber ud og få mig en levevej. I foråret 2019 tog jeg en beslutning om, at jeg ville gøre et sidste forsøg på at få min virksomhed op at køre.
Derfor var introduktionssnakken med Vibeke meget vigtig for mig, fordi den, der skulle skrive mine tekster, skulle kunne ramme min tone samtidig med, at de skulle kunne skrive om et ømtåleligt emne: Skilsmisse og børn. Jeg havde allerede brændt mig en gang før, så det skulle være den helt rigtige.
Jeg følte ret hurtigt i dialogen med Vibeke, at hun kunne stille ind på min frekvens. Jeg oplevede, at Bureau by Storm var oprigtigt interesserede i min virksomhed, mig, mine budskaber og min succes.
Jeg har arbejdet sammen med Bureau by Storm siden november 2019, og i løbet af det første år af vores samarbejde har jeg mere end fordoblet min omsætning.
I dag bliver 9 ud af 10 af mine afklarende samtaler omsat til kunder. Og dem, der måske økonomisk ikke har mulighed for at booke et forløb ved mig, kan stadig få min hjælp og mine gode råd ganske gratis på min blog, fordi teksterne er velskrevne, værdiskabende og imødekommende.
Jeg tror, at min fremgang i høj grad hænger sammen med, at den person, mine kunder møder i mine tekster på min blog, på Facebook, Instagram og LinkedIn, er den samme person, de får i røret, når de ringer til mig og møder mig i virkeligheden.
Bureau by Storms tekster rammer mine kunder, så de føler sig set, hørt og forstået i deres livs krise. Jeg er meget taknemmelig over, at jeg nu har Bureau by Storm i min inderkreds af professionelle rådgivere. De er professionelle, knalddygtige til at fange min tone og skriver tekster, der rammer min målgruppe, hvilket gør at de ikke kan lade være med at tage kontakt til mig. Jeg kan varmt anbefale Bureau by Storm til andre.
Bettina Vestergaard, familieterapeut, Skilsmissekonsulenten
Kunne du tænke dig at høre, hvordan vi også kan hjælpe dig?
Bettina får måned efter måned leveret knivskarpe blogindlæg og tilhørende teasertekster, som hjælper hende med at komme endnu tættere på sine kunder. Du kan få en lille bid af, hvordan sådan et blogindlæg kan se ud om for eksempel narcissisme eller forældrefremmedgørelse her:
