Om Bureau by Storm
Lad os tale om markedsføring, der giver stabile og langvarige resultater …
… Samtidig med at du bevarer din integritet, er 100% ægte og knuselsker det, du (pivstolt) sender ud.
"Nej, du behøver ikke bruge manipulerende og udspekulerede tricks for at skabe solide resultater med din markedsføring"
Med gennemarbejdet og solidt markedsføringsindhold vil du møde din målgruppe med respekt og ligeværdighed og i dette rum vise dem, hvorfor det, du har på hjertet, og det, du har at tilbyde er attraktivt for dem. Og så vil du guide dem til at træffe den rigtige beslutning. Uden manipulation eller udspekulerede tricks, der ikke føles godt.
Vi hjælper virksomhedsejere og markedsføringsansvarlige med at skabe og implementere en solid markedsføringsstrategi, så de opnår mere langvarige og stabile resultater
Med over 20 år i det her cirkus, vi kalder markedsføringsbranchen har vi til sammen hjulpet hundredvis af virksomhedsejere og markedsføringsansvarlige med at skabe det helt rigtige markedsføringssetup og omsat det til indhold, der har fået deres læsere til at sige ja.
Nogle af de resultater, vi oftest opnår med virksomhedsejere og markedsføringsansvarlige:
-
- Fordobling af omsætning på 1-2 år for soloselvstændige coaches, terapeuter og behandlere uden komplekse funnels eller sindrige systemer, men blot ved at skabe en solid markedsføringsplan og implementere den skulder ved skulder (enten sammen med mig eller ved at lade mit team om det).
-
- Opnå top placeringer på Google og mere af den helt rigtige trafik på ønskede søgeord med fokus på at skabe værdi for læseren og højere konverteringer på en måde, der føles naturlig for dig som afsender.
-
- Skabe overblik og følelsen af at eje sin egen markedsføring, mens du ved præcist, hvad du skal gøre som det næste, og hvordan du griber hver eneste markedsføringsopgave an.
-
- Overføre vores begejstring for at udtrykke din faglighed, dit inderste budskab og al din viden på skrift på en måde, der føles let og legende (og kan mærkes på bundlinjen)
-
- Giver plads til og tilladelse til, at du kan være 100% dig selv, vise din usikkerhed og ikke behøve at puste dig selv op. Vi ved, at når vi taler om at markedsføre os selv - især soloselvstændige - så er der mange følelser på spil. Derfor er vores vigtigste opgave som rådgivere og tekstforfattere at skabe et trygt rum, hvor der er plads til følelser som usikkerhed, frygt og misundelse. Samtidig er der også plads til, at vi kan fejre det, når du har rundet en økonomisk milepæl eller bare har solgt for et stort beløb (for hvor kan man lige fejre det henne?).
Med en overskuelig markedsføringsplan, der trin for trin beskriver dine markedsføringsaktiviteter i 3 måneders bølger (og hjælp til at implementere den) kan du skabe stabile resultater, du vil være pivstolt over.
Uden at være manipulerende eller presse din læser til et køb med snedige tricks
Få vores hjælp til markedsføring ⇙
Bureauets tre grundlæggende værdier
Empati, mod og integritet. Det er de værdier, bureauet er bygget op omkring. Det er vores GPS, når vi går på arbejde - fordi vi ved, at når vi styrer med empati, mod og integritet, har vi det absolut bedste udgangspunkt for at skabe resultater sammen med vores kunder. Så uanset hvad vi gør, så gør vi det med de her tre værdier i baghovedet. Som vores kunde er det vigtigt, at du også kan se dig selv indenfor denne ramme.
Empati
"Fra hjerte til hjerte"
Udover en computer er empati det vigtigste arbejdsredskab, vi har, når vi arbejder. Mennesker stoler på mennesker - derfor er kommunikation allermest effektfuldt, når du og din virksomhed tør kigge målgruppen direkte i øjnene og skrive hjerte til hjerte - det gælder uanset, hvilken branche du arbejder inden for.
Mod
"Vi tør bruge de rigtige ord"
Fordi vi tror på, at rigtig god kommunikation kræver, at du er modig. At du tør vælge de helt rigtige ord. Også når ordene er svære. Når de er store. Vi hjælper dig med at bruge de ord, der skal til, og hjælper dig med at finde frem til de ord, der får dig til at skille dig ud fra konkurrenterne.
Integritet
"Vi gør det rigtige"
Hver gang. Også når der ikke er nogen, der kigger. Fordi vi tror på, at markedsføring og forretning i gråzonerne aldrig betaler sig. Og sjældent virker på den lange bane. Sådan er vores kunder også. Og det betyder rigtig meget for os aldrig at gå på kompromis med vores etik og moral, og det vi tror på.