• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar

Bureau by Storm

Få hjælp til at sælge mere online med dine ord.

  • Få hjælp
  • KUNDER
  • BLOG
  • OM
  • Kontakt
Du er her: Forside / Online markedsføring / Om en stille pige fra provinsen der ufrivilligt fik succes som telefonsælger

Om en stille pige fra provinsen der ufrivilligt fik succes som telefonsælger

Skrevet af Bureau by Storm den 16.01.2017

bureau by storm tekstforfatterHvordan jeg fik jobbet står uklart hen for mig i dag.

Men jeg fik jobbet.

Som telefonsælger på et 100 % ukendt livsstilsmagasin, Liv og Krop (ja, sådan præsenterede vi det).

Jeg var 23 år og i gang med at færdiggøre min bacheloruddannelse i filosofi og virksomhedskommunikation på universitetet på Campusvej i Odense.

Og flere aftenener om ugen hoppede jeg på min cykel og cyklede fra Fengersvej ind til Vestergade, hvor jeg omhyggeligt låste cyklen fast til cykelstativet ved siden af de altid berusede mennesker, som min far og mor nok ville kalde “nogle stakkels skæbner”.

Men jeg havde ondt af mig selv.

For jeg havde det ikke godt med mig selv, når jeg solgte.

Sagen var bare den, at jeg gjorde det ret godt.

Sådan virkelig godt.

Og det huede mig ikke.

Jeg var der ikke lang tid, kan du nok forstå.

Men følelsen sidder stadig i mig. Og derfor har jeg aldrig nogensinde brugt kold canvas eller uopfordret markedsføring, da metoden simpelt hen er mig for klam.

Nå.

Jeg tog alligevel noget med mig derfra.
Og det er, hvad jeg vil fortælle dig om i denne mail.
Noget, du kan bruge, og noget, jeg bruger hver evig eneste dag i min egen virksomhed og ikke mindst, når jeg skriver for mine kunder.

For grunden til, at jeg solgte så godt og flere gange blev udråbt til månedens sælger, var ret simpel.

Jeg fulgte aldrig manuskriptet (yikes).

Jeg startede altid med høfligt at spørge, om jeg måtte forstyrre (supervisoren, Dorith, lignede et tordenvejr, når hun gik forbi mig og hørte det). Det betød så også, at 93 % af alle samtaler stoppede der (yay, Vibeke).

Det springende punkt i min succes som telefonsælger af det ukendte livsstilsmagasin Liv og Krop var en helt specielt og måske på det tidspunkt også ukendt metode.

Jeg lyttede.
Og lyttede og lyttede og lyttede.
Jeg afbrød aldrig.
Jeg nikkede højlydt (ja, det kan man godt) mange gange.
Jeg noterede på et stykke papir ved siden af min telefon, hvad den anden person fortalte mig. Og så vendte jeg tilbage til det med uddybende spørgsmål, når der var en pause.

Når jeg så på et tidspunkt begyndte at kede mig for meget (du ville blive overrasket over, hvor personligt og intimt folk fortæller en fremmed pige på 23 år, når bare hun lytter og nikker højlydt i telefonen), så forklarede jeg om emnerne i det næste nummer af livsstilsmagasinet, og hvordan det kunne være relevant for sådan en som hende eller ham at prøve.

Vi havde prøveabonemmenter, 6 måneders abonnementer og 12 måneders abonnementer.

Jeg solgte primært 12 måneders abonnementer.

Og jeg var lige overrasket hver gang.

Dorith (supervisoren) var ved at gå ud af sit gode skind, når hun hørte mig forbavset spørge i telefonen: “Er du nu også helt sikker på, at du vil binde dig til et heeeelt år?”. Jeg forstod det ikke selv.

Nå, men.

Når man kommer hjem hver aften med lurvede skuldre og blytunge mundvige. Så sadler man om. Og det gjorde jeg også. Opsagde jobbet og fik et job som studentermedhjælper på universitetet.

Som sagt tog jeg noget med mig.

Og det var, hvor effektivt det er når du lytter (det hjælper at nikke højlydt samtidigt) til dine potentielle kunder.

Det nytter at lytte.
Det nytter at blive ved med at lytte.

I Content Marketing og i den generelle markedsføringsverden betyder det, at du skal læse og lytte til, hvad dine potentielle kunder har brug for.

Hvad de kæmper med lige nu.

Hvad de klikker på.

Hvad de søger efter.

Og hvad de spørger dig om.

Og så serverer du dit 12 måneders abonnement for dem.

Men først når de har oplevet, at du lytter til dem. Når du har vist dem, at du har hørt, hvad de sagde.

Det kan du gøre ved at skrive nyhedsbreve, blogindlæg og statusopdateringer på sociale medier, der klart og tydeligt viser dine potentielle kunder, at du har forstået dem.

Du ved, hvordan de har det.
Og du ved, hvad de kæmper med af udfordringer lige nu.

Vis dem det i din markedsføring.

Hvis den stille pige fra provinsen kunne, så kan du også.
 

Mangler du en skarp tekstforfatter til at skrive stærke og professionelle tekster, der får dine læsere til at sige ja tak til dig? Så læs mere om, hvordan det er at arbejde med en tekstforfatter her.

 

Previous Post: « Hvorfor de her blogindlæg stadig er populære
Next Post: Så stor en effekt har dine ord »

Primary Sidebar

Søg på siden

Senest på bloggen

  • Sådan automatiserer du mere af din virksomheds markedsføring med en årshjul-skabelon
  • Få tekstforfatternes 8 gode råd til at skrive en SEO-tekst uden at lyde som en robot
  • Få helt styr på din målgruppe med den rigtige strategi

 

Hvad vi skriver om på bloggen

  • Bureauets Content Marketing 101
  • Indhold til LinkedIn
  • Inspiration til teksterne på din hjemmeside
  • Online markedsføring

Populære blogindlæg

  • LinkedIn-opslag, -indlæg eller statusopdatering? Kært barn har mange navne. Her får du vores gode råd til, hvordan du sikrer dig godt content på LinkedIn
  • Hvordan skriver man et blogindlæg? Få vores opskrift her
  • Sådan automatiserer du mere af din virksomheds markedsføring med en årshjul-skabelon
  • Kan man planlægge opslag på LinkedIn? Ja, du kan, og her er hvordan
  • Derfor har du brug for knivskarpe underoverskrifter, der guider din læser gelinde gennem din tekst [+ en håndsrækning til at skrive dem]

Bureau by Storm | CVR: 33235542

Forretningsbetingelser | Mailpolitik | Privatlivs- og cookiepolitik | Kontakt

Copyright 2022. Alle rettigheder forbeholdes