Min mor er begyndt at spille Hay Day.
På den måde er hun en meget engageret bedstemor.
Børnebørnene hjælper hende med at høste, malke og samle diamanter og point.
Og nu mestrer bedstemor det ret godt.
Men i starten var det ikke uden udfordringer. Med en smartphone, der er god til at ringe, sms’e og tage billeder med, men knap så brugervenlig, når det kommer til spil og meget komplicerede grafiske apps, var der store frustrationer med at lære spillet. Og jeg hørte hende mange gange udbryde “Det er også bare mig, der er dum“.
Det er hun ikke.
Hun er en af de hurtigere knive i skuffen. Klog. Skarp.
Men selvtilliden led et lille knæk i sammenstødet med Hay Day. Hun er nu oppe igen. Klarer sig fint i hverdagen. Og græd vist ikke over det. Men så har vi ligesom fået sat en scene. Er du med?
Har du prøvet at håndtere dit NemID, dine medarbejdersignaturer og få styr på din skattekonto, digitale postkasse og momsindberetning?
Shit.
Jeg har overvejet et par gange, om det var rent held, at jeg klarede mig igennem en kandidatuddannelse. Om de glemte at opdage, at jeg var sindsygt dum på filosofistudiet.
Altså, når jeg har siddet kvart over lort og prøvet at få det til at fungere.
For det må da være mig, der er noget i vejen med.
Det må det da.
Og jeg har grædt tårer foran skærmen.
Fordi jeg ikke fattede en hujende hatfis.
Besøgende på websitet må ikke begynde at græde
Det er ikke, fordi jeg mener, at du har ansvaret for den samlede danske befolknings mentale sundhed. Kun en lille procentdel. Det har du.
Seriøst.
Det har du.
Formålet med dit website er, at det står og servicerer dine potentielle og eksisterende kunder døgnet rundt. Forhåbentligt sælger det også for dig.
Det sker alt i mens, du ikke er der.
Jeg gentager: Du er der ikke.
Det nytter intet, at du ved lige præcist, hvordan man finder frem til et produkt eller en side med vigtig information om din forretning. At du ved, at “nyt”, “brevkasse”, “artikler” eller “tanker fra… ” (oh, lad nu bare være med at kalde det det) i internetsprog betyder blogindlæg. Eller at dine kontaktoplysninger står allernederst på din “om”-side.
Det nytter intet.
Det nytter kun, hvis de besøgende på dit website også opfanger det.
Med det samme.
Uden at være i tvivl.
Uden at skulle gætte sig frem.
Det værste, du kan få potentielle og eksisterende kunder til at føle, er, at de er dumme. Uduelige.
Det er ikke et godt udgangspunkt for en god dialog.
Her kunne vi bringe lidt Habermas og diskursetik ind i vores snak. Men det behøver vi ikke lige, men har du lyst til at diskutere det, så ved du, hvor jeg bor (Lilleskovvej 8 i Tommerup – toget kører direkte til byen, du skal bare skifte i Odense til regionaltoget mod Fredericia. Send lige en sms et par minutter før til 51702265).
I stedet skal du forestille dig, at du rent faktisk er til stede på dit website. Via navigationen, layoutet og strukturen. Du er der for at guide og styre dine besøgende rundt på websitet. Vise dem, hvad der er vigtigt. Og hvordan de navigerer rundt og finder det, de har brug for.
Det værst tænkelige udgangspunkt for et potentielt salg
Det værst tænkelige udgangspunkt for et potentielt salg eller samarbejde er et knæk i selvtilliden og følelsen af at være dum.
Til gengæld er mestring og overskud det bedste udgangspunkt.
Det giver en højere selvtillid, et mere positivt udgangspunkt og potentiale helt ind i himlen.
Så lov mig, at du sørger for, at der ikke bliver grædt tårer bag skærmene derude, når der bliver klikket rundt på dit website.
So long, sailor.