Hvis du vil have størst mulig rækkevidde på LinkedIn, er timingen af dine opslag vigtig. Men hvornår er det bedste tidspunkt at poste på LinkedIn? Læs videre for at få tips til, hvornår du bør dele dit indhold på platformen.
Dette blogindlæg er opdateret 03.02.23
Du er absolut ikke den eneste, hvis du også er i tvivl om, hvorvidt du kan planlægge opslag på LinkedIn. Det korte svar er: Ja, du kan. Og det bør du også gøre. Hvordan? Og hvorfor? Det vil jeg gerne fortælle dig om i blogindlægget her.
I blogindlægget kan du læse om …
- hvilke værktøjer du kan bruge til at planlægge dit indhold.
- de 4 ting, jeg anbefaler dig at være opmærksom på, når du skal lægge en plan for din tilstedeværelse på LinkedIn.
- hvordan algoritmen har det med planlægningsværktøjer.
- hvornår du ikke bør bruge planlægningsværktøjer.
- hvornår på dagen og ugen du bør sætte dine opslag til udsendelse.
- hvordan du kan genbruge dit indhold på LinkedIn.
Let’s go.
Planlæg opslag på LinkedIn: Værktøjer, der kan gøre det for dig (direkte på LinkedIn eller via et "Scheduling-tool)
Du har flere forskellige muligheder for at planlægge dine opslag på LinkedIn.
Det er først og fremmest muligt at planlægge dine opslag til at blive publiceret på et senere tidspunkt direkte på LinkedIn. Det gælder både for opslag på din personlige profil og opslag, der skal sendes ud fra din linkedIn-side. Det eneste, du behøver at gøre, er at skrive dit opslag og i stedet for at klikke på det lille ur ved siden af "post", som du normalt klikker på for at udgive her og nu.
Selvom det er en rigtig god mulighed, LinkedIn endelig gjorde muligt for os alle sammen, så er der situationer, hvor jeg stadig anbefaler dig at bruge et "Scheduling software som for eksempl Hootsuite, Buffer, Social Pilot, Meetedgar, SocialOomph og OneupApp. I bureauet har vi brugt mange forskellige af disse tools, men endte med at være rigtigt glade for OneupApp. Og det er, når du gerne vil have alle dine data samlet på samme dashboard sammen med data fra de andre sociale medier. Derudover giver de også ofte mulighed for endnu flere segmenteringsmuligheder samt genudgivelse af samme indhold på flere forskellige platforme. Med andre ord: Et scheduling tool giver dig Schweizerkniven til dit planlægnings- og udgivelsesarbejde, mens LinkedIns eget native planlægningsredskab giver dig smørekniven. Hvad du bruger afhænger af dit behov.
Jeg kan ikke sige til dig, hvilket værktøj der er det rigtige for dig og din virksomhed - det kommer helt an på, hvilke behov I har - så det bedste råd, jeg kan give dig er, at du eller den ansvarlige for din markedsføring prøver jer frem og ser, hvilken platform der bedst imødekommer jeres behov.
Men inden du bruger for meget tid på at vælge værktøj til at planlægge dit indhold på LinkedIn, så sørg for at få styr på dit indhold og det, du vil sige. Det kan du gøre ved at skabe en god og solid LinkedIn marketing campaign.
Sådan laver du en LinkedIn marketing campaign
Du har brug for en plan - præcis som Egon, Benny og Keld. Så hvordan kommer du i gang? Her vil jeg gerne give dig 4 ting, du kan være opmærksom på, når du skal planlægge virksomhedens indhold til LinkedIn. Du kan også få hjælp til at lægge planen.
Psssst. Vil du gerne lære, hvordan du gør iskolde leads brandvarme på LinkedIn? Så tjek replay af vores LinkedIn-webinar ud her.
#1 Kig i kalenderen og se, hvad for noget guld, der ligger og venter på at blive til et LinkedIn opslag
Sæt jer ned og find ud af, hvad I gerne vil skrive om. Og find ud af, hvor ofte I gerne vil poste. Hvis I har svært ved at finde ud af, hvordan I skrive stærke LinkedIn-opdateringer, så tjek blogindlægget om det gode LinkedIn-opslag ud her.
Sæt opslagene op i en plan, så I sikrer jer, at indholdet bliver jævnt fordelt udover den periode, I planlægger. Meget gerne visuelt, og del den så med dit team, så I er sammen om at nå jeres mål. Tal også meget gerne om, hvad formålet med de planlagte opslag er. Hvad vil I gerne opnå?
- Et bestemt antal likes? Reach?
- Flere følgere på jeres LinkedIn-side?
- Flere relevante ansøgere ved jobopslag, hvis I arbejder med employer branding på LinkedIn?
Hvis I sætter målet sammen, ved I også alle sammen, hvad det er I arbejder henimod. Sådan starter et LinkedIn-samarbejder med mine kunder altid ud - fordi det sikrer os, at vi hver måned kan holde hinanden op på de mål, vi har sat.
I stedet for at planlægge et helt eller et halvt år ad gangen, så start med en enkelt måned - så har I også muligheden for hele tiden at være skarpe på, hvad der skal ændres den næste måned, for at indholdet hele tiden rammer plet.
#2 Du må godt afsætte plads til det spontane i din LinkedIn markedsføring
Planlægning af dit indhold på LinkedIn skal ikke føles begrænsende. Derfor anbefaler vi altid, at du også laver luft i din plan til at kunne være spontan. Sådan at når der kommer en ny fed kundeopgave, når du lancerer et nyt produkt, når I ansætter en ny, ja, så tillader planen faktisk, at I kan give den gas og skrive et spontant opslag i ny og næ.
Faktisk oplever jeg tit, at når mine kunder har planlagt et fast antal opslag hver måned, så kommer der pludselig mere overskud til det spontane - måske fordi det ikke er noget, de død og kritte SKAL gøre, men rent faktisk noget, de kan gøre, fordi de har lyst, når inspirationen rammer.
#3 Hold øje med, hvad der virker i din LinkedIn marketing - og ret så til
Som jeg nævnte før, kan det her være en af fordelene ved at planlægge for eksempel en måned ad gangen. Når måneden er ved at være gået, og I skal i gang med at planlægge den kommende måned, så kig på den foregående måned. Hvad fungerede? Hvad fungerede ikke? Har I set noget, der har givet jer nye idéer til ting, I gerne vil prøve af? Hvilke opslag fik mange likes? Hvorfor gjorde de mon det? Hvilke opslag satte ild til kommentarsporet? Hvorfor?
Overvej de her ting i fællesskab, og brug det så i planlægningen af den næste måned. Det blev en fast del af den service, vi i bureauet leverede i tidernes morgen, når vi leverede indhold til vores kunders LinkedIn-sider, nemlig at levere en rapport, der hjalp os og vores kunder med at få endnu mere ud af indholdet næste måned med udgangspunkt i forrige måneds data. Læs mere om, hvordan jeg kan hjælpe dig og din virksomhed med at skabe en stærk LinkedIn-strategi lige her.
#4 Start stille og roligt ud
Sådan at du er sikker på, at du og dine medarbejdere kan stå kadencen. For når I først begynder at prioritere jeres markedsføring på LinkedIn, så er I nødt til at holde fast. I må ikke poste 4 uger i streg og pludselig stikke hovedet i sandet. I skal blive ved. Og ved. Og ved. Sådan at jeres kunder ved, at I mener det - og at I er professionelle med professionel markedsføring.
Svært ved at finde på noget at skrive om på LinkedIn? Vi har 3 forslag til, hvad du kan skrive på LinkedIn for at markedsføre dig på en professionel og unik måde. Få vores LinkedIn-guide her.
Men hvad med algoritmen på LinkedIn, hvis du bruger et planlægningsværktøj?
Lad os bare være helt ærlige - undersøgelser viser faktisk, at det godt kan skade dine opslags reach, hvis du bruger et planlægningsværktøj til at poste på LinkedIn.
Hvorfor anbefaler jeg dig så alligevel at gøre det i nogle situationer?
Fordi der er to ting, som alt andet lige, altid er vigtigere end alverdens algoritmer:
- Du skal skabe kvalitetsindhold. Hvis du gør det, så skal dine følgere nok belønne det. Uanset om du har postet gennem et planlægningsværktøj eller ej, vil det, der gør en forskel være, om dit indhold er så godt og relevant for din målgruppe, at de ikke kan lade være med at like, kommentere og dele.
- Hele årsagen til det her blogindlæg kan koges ned til: Planlægning, planlægning, planlægning. Alt for meget markedsføring løber ud i sandet (eller kommer aldrig i gang), fordi der kommer noget andet i vejen. Så hvis den eneste måde du kan sikre dig, at du regelmæssigt får postet indhold på LinkedIn, er ved at bruge et planlægningsværktøj - ja, så har du hermed vores go ahead. Dit reach skal nok klare den.
Svært ved at finde på noget at skrive om på LinkedIn? Vi har 3 forslag til, hvad du kan skrive på LinkedIn for at markedsføre dig på en professionel og unik måde. Få vores LinkedIn-guide her.
Hvornår skal du IKKE bruge et planlægningsværktøj?
Skal du tagge en person eller en virksomhed, anbefaler jeg dig at poste direkte på LinkedIn. Dit reach vil nemlig blive påvirket negativt af, at du senere ændrer i det oprindelige opslag.Tommelfingerreglen siger i skrivende stund, at du ikke bør redigere dit opslag de første timer af dets livetid.
Det betyder ikke, at du ikke kan sætte din markedsføring på LinkedIn i system og have de opslag, der kræver, at du poster dem manuelt, klar på forhånd. Vi brugte et projektværktøj, der hedder Basecamp, og lagde det ind som en to do på den pågældende dag, hvor vi skulle huske at poste opslaget. I dag har jeg det blot i min kalender - eller også bruger jeg bare LinkedIns native udgivelsesfeature, som jeg skrev om øverst i dette opslag. Så mere fancy behøver det ikke engang være - du kan også sagtens sætte en alarm, lave en reminder i din kalender, eller hvordan du nu bedst husker en to do. På den måde kan du både planlægge dit indhold - og samtidig please LinkedIns algoritme guder.
Det bedste tidspunkt at poste på linkedin)
Det her handler om algoritme. Og derfor er det svar, jeg kan give dig nu, helt sikkert ikke det samme om et halvt år. Lige nu ser det ud til at tirsdag, onsdag og torsdag morgen er det ideelle tidspunkt at poste på. Men. Det er vigtigt, at tidspunktet også passer til dig og din virksomhed. Og samtidig kommer online på et tidspunkt, hvor dine potentielle kunder har tid til at interagere med indholdet.
Og selvom du skriver opslagene på forhånd, så husk stadigvæk at gå helt tæt på din målgruppe. Vær personlig og vær tilstede i øjeblikket med dem. Det kan mennesker godt mærke. Også på sociale medier. Og vær så klar til at gribe dem ved at svare på kommentarer, delinger og så videre, så du virker nærværende og tilstede - frem for en, der planlagde et opslag for 4 uger siden og så forsvandt, når opslaget kom online.
Genbrug dit indhold, for pokker. Grøn markedsføring er det nye
Det er ikke forbudt at være lidt doven, når det handler om markedsføring. Faktisk er det ret genialt. For din målgruppe skal høre tingene maaange gange, før det rigtigt sætter sig fast. Derfor er det også en rigtig god idé, at I - når I lægger planen - sørger for at tænke ind, hvordan I kan genbruge jeres indhold igen og igen (selvfølgelig på en ikke-spam-agtig måde).
Du kan læse mere om content recycling her.
Brug for mere inspiration, viden og hjælp til dine LinkedIn-opslag?
Hvis du har brug for mere inspiration, viden og hjælp til dine LinkedIn-opslag vil vi anbefale dig at tjekke nogle af disse ressourcer ud:- Vores populære LinkedIn-guide, hvor vi giver dig 3 konkrete idéer til, hvad du kan skrive om på LinkedIn i dag. Modtag vores LinkedIn-guide lige her.
- Overveje en personlig og skræddersyet LinkedIn-workshop med os, hvor vi klæder dig på til at kunne navigere professionelt og selvsikkert på LinkedIn. Læs mere om en personlig LinkedIn-workshop lige her.
- Se eller gense LinkedIn-webinaret: Fra koldt til varmt lead med stærkt LinkedIn-indhold. Få adgang til vores LinkedIn-webinar lige her.
- Eller er det måske på tide at uddelegere opgaven med at skrive og sende stærkt indhold på LinkedIn, så du kan vinge det af og bruge tiden på noget, der giver dig energi? Læs mere om vores hjælp til markedsføring på LinkedIn her.