Da vi sad der.
Bøjet over teksten og med papir og blyant fremme. Min datter og jeg. Spisebordet var omdannet til lektiecafe. Den frivillige slags (ooohhh…lad os ikke starte på snakken om kvaliteten af den tvungne lektiecafe i folkeskolen…lad os ikke starte – jeg stopper i hvert fald her).
Endelser og frygtindgydende vokaler, der bare lyder anderledes, end de staves. Ord som irriterende, spændende og ikke mindst frygte, begynde og festligheder. Stort begyndelsesbogstav efter punktum og sirligt afmålte højder på store og små bogstaver. Det er et mas. Især når man er 9 år og går i 3. klasse.
Jeg var også maksimalt udfordret.
På grund af min indre rebel.
Og fordi jeg ved, at mine børn selvfølgelig skal lære at stave korrekt og skrive korrekt efter de danske grammatiske regler.
For så kan de lære at bryde dem. Lære den kendsgerning, at hvis de vil skrive, så læseren hungrer efter at læse videre, ja så….så skal de turde at skrive anderledes, bryde regler og konstant vurdere konteksten for teksten.
Og stoppe med at være sådan nogle dukse på skrift.
Det har jeg ikke afsløret for dem endnu. Vi er ligesom to voksne i husholdningen. Vi skal være enige om den slags.
Men jeg kan godt opfordre dig til stoppe med at være sådan en duks. Du er voksen. Dine frontallapper burde være færdigudviklede.
Så her kommer det.
Se stort på de her tre ting, din dansklærer programmerede ind i din filterløse hjerne
Det her ikke min personlige vendetta.
Dansklærere er nogle af hverdagens helte.
Tak for dem.
Og mine børn er priviligerede børn med dygtige lærere omkring dem. Sådan nogle, der lærer dem at skrive fejlfrit og at læse på et meget højt niveau (meget tidligt….vi tager det en anden dag – jeg har et andet ærinde med dette blogindlæg).
Så er det ligesom nævnt.
Vi går videre.
Nu handler det om dig.
Her er de tre regler, jeg vil opfordre dig til at se stort på. At stoppe med at være en duks på dette område.
Ene og alene af den grund, at dine læsere beder dig om det. De ved det bare ikke. Men duksede tekster bliver meget sjældent rost.
I markedsføringsverdenen.
Det gør til gengæld sjove, skæve og sydende tekster. Det er disse tekster, der får dine læsere til at elske at læse det, du skriver. Hungre efter næste sætning og få fornemmelsen af at komme helt tæt på dig og din virksomhed.
Og det vil vi have.
Vi vil tættere på.
Så vi kan lave forretning sammen (som i klik-klak på købe-knappen).
Jeg tager udgangspunkt i dette teksteksempel og bryder det ned i små bidder undervejs:
Dine blogindlæg skal give dine læsere lyst til at tage en bid af dig. Hungre efter mere. Og tiltrække nye læsere og potentielle kunder – måned efter måned. År efter år.
Regel nummer 1: Begynd aldrig en sætning med “og”
Og det skal du så alligevel gøre. Fra nu af. “Og” er et fantastisk ord. Jep. Et meget kort et af slagsen, bevares. Men det er så fantastisk et ord, fordi det kan binde to sætninger sammen på en meget simpel måde. Samtidig holder du en god rytme i dit sprog ved at starte med “og”.
Eksemplet:
“Hungre efter mere. Og tiltrække nye….”.
Ved at indsætte et punktum i sætningen i stedet for at skrive: “Hungre efter mere og tiltrække nye…“, har jeg sat tempoet op. Ordet “og” efter punktum sørger for at binde de to abrupte sætninger sammen, sådan at sproget stadig flyder og ikke bliver for stakato. En slags opremsning med flow.
Regel nummer 2: En sætning skal indeholde et udsagnsord og et grundled
Ja, men så ville vi alle falde i søvn ved skærmen. Det her handler om online tekster, ik’os? Ingen af os har faktisk tid til at sidde og læse lange og færdige sætninger.
Måske du allerede blev søvnig der?
Eksemplet:
“År efter år.”
Her burde jeg – ifølge min dansklærer i folkeskolen – have skrevet: “Dine blogindlæg skal give dine læsere lyst til at tage en bid af dig. Dine blogindlæg skal få dine læsere til at hungre efter mere, og dine blogindlæg skal tiltrække nye læsere og potentielle kunder måned efter måned og år efter år.” Det kunne jeg godt have skrevet.
Men det gjorde jeg ikke.
Fordi. Fordi der ingen rytme var. Det ville ikke passe ind i den kontekst, som mine læsere – dig – læser mine tekster i. Nemlig online.
Så ved at opbryde sætninger. Ved at indsætte noget fart i læsningen. Ja, så holder du ligesom samme tempo, som din læser har, når han eller hun læser dine tekster. Smart, ik?
Et lille aber dabei: som med alt andet i verden, så handler det om at holde den fine balance. Og det er svært. Men vi. Kan. Ikke. Skrive. Udelukkende. I toordssætninger. Du skal bruge det med omhu. Hold tempoet højt med korte tekster og giv så læseren en længere sætning at tykke på. Godbid. Godbid. Og så belønningen i form af en uddybende og udløsende sætning.
Regel nummer 3: Opdel din tekst i afsnit på 4-5 linjer
Ja. Det er fint.
Men hvad så, hvis man har læsere, der kun skimmer teksten?
Det har vi alle. Jeg er selv sådan en. Og du er også sådan en.
Det ville virkeligt være ærgerligt at miste vedkommende på grund af lange passager med mure af tekst. Samtidig vil en tekst, der er opbygget af præcis (duks!) lige lange afsnit, se ufatteligt kedelig og uindbydende ud.
Det hele handler om balance.
Mellem kort og langt.
Mellem hurtigt og langsomt.
Hvad du for alt i verden skal tage med fra dette blogindlæg som din skriveregel over alle skriveregler
Tænk på din læser, og skriv til ham eller hende lige der, hvor vedkommende befinder sig, når denne læser din tekst.
Ligesom jeg tænker på dig lige nu.
Let nok, ik?
Nej, selvfølgelig er det ikke let. Det har jeg heller aldrig lovet. Men det er simpelt.
Du skal lege med dit sprog. Indsætte pauser. Mellemrum. Som udgangspunkt kortere sætninger og flere punktummer. Start din sætning med det ord, du har lyst til. Hold dit tempo oppe. Og giv så læseren mulighed for at sætte farten ned engang i mellem med længere sætninger og afsnit. Og træd så igen på speederen.
Sørg for at læseren ikke kløjes i grammatiske fejl eller sætninger, der er svære at læse. Din dansklærer havde ret på det punkt. Der er en grund til, at vi skal lære at skrive korrekt.
Men vær nu ikke sådan en duks, når du skriver. Dydens sti i sproget er ikke altid den rigtige måde at få forklaret din ide, dit produkt eller dine ydelser på en sådan måde, at din læser er ved at dø efter at få fingrene i dig.
Din læser skal have lyst til at tage en bid af dig.
Brug dit sprog til det.