Du kender det måske som “aktivt sprog”. Vi har valgt at kalde det initiativrigt sprog i vores forretning. Fordi det er det, det i bund og grund handler om. Initiativ.
Men ved du egentlig, hvor meget det betyder for din læsers opfattelse af dine tekster? Og ikke mindst, hvad det kan betyde for din forretning, hvis din læser rent faktisk ta’r dén. Når du udviser initiativ med dit sprog. Det er det, som blogindlægget her skal handle om. Både om hvorfor dit sprog skal være initiativrigt, men også om hvordan du så rent faktisk skriver initiativrigt.
Dit sprog skal være et udtryk for, hvem du er
Da jeg begyndte på universitetet, var jeg spændt som en flitsbue og klar til at lære. Til at være akademisk sammen med en masse andre akademikere. Problemet var bare lige, at jeg skulle lære at skrive først. Altså kommaer og nutids-r havde jeg styr på. Bevares. Det var jo derfor, jeg gerne ville studere Dansk. Fordi jeg syntes og synes, at grammatik er det fedeste i verden.
Problemet var ikke grammatikken. Men derimod mig som afsender. For i gymnasiet blev vi skolet til at være objektive og passive, når vi skrev. Man måtte hverken synes, mene eller tro noget i sine eksamensopgaver. Og man måtte slet ikke skrive “jeg”. Gud forbyde det.
På universitetet er det mildest talt lidt anderledes. Selvfølgelig må man stadig ikke mene noget uden at have den mindste form for belæg. Men man må godt være til stede. Det må godt skinne igennem, at det er mig. Christina Tøndering. Der har skrevet netop dén opgave.
Fordi det er dét, der er interessant. Hvordan forskellige mennesker anskuer og analyserer det samme materiale. Derfor er du og jeg interessante i de tekster, som vores kunder læser. Fordi vi med vores ord, kan vise dem, hvad de får, hvis de vælger at gå ind i netop vores forretning. Det samme gælder, hvis du skal skrive en SEO-tekst.
Involvér dig som afsender
Vi hjalp på et tidspunkt en af vores kunder med at skrive en mailsignatur til kundens nyhedsbreve. Kunden havde først en idé, om at signaturen skulle fremstå professionel, informativ og … i 3. person ental. Altså at der skulle stå kundens navn og ikke “jeg”. Problemet med netop dette var bare, at det ikke stemte overens med den type kunder, som vores kunde skulle kommunikere med. For de ville have personlighed, kant og nærvær. Det får du ikke rigtigt, når du skriver i 3. person ental, vel? Det bliver distanceret, og det kan virke, som om det bare er en iagttagelse af en udefrakommende. Som om at læseren ikke rigtigt får lov til at komme ind bagved. Og sidst, men ikke mindst, som om den, der bliver beskrevet er afskåret fra situationen. Det undgår du ved at bruge jeg-form (vi har faktisk skrevet et blogindlæg om jeg-form, som du kan læse her).
Når du er til stede i dine tekster, viser du din læser, at du ikke forsøger at gemme dig. Du står ved dig selv, din virksomhed og jeres arbejde. Du viser, du er stolt. Og dét gør det meget lettere for din læser at have tillid til dig. Fordi du fremstår professionel og velovervejet. Som én man kan stole på, én, der har 100% styr på sit shit. Den person vil du da gerne være, ik’? Den person vil din læser i hvert fald gerne arbejde sammen med.
Den mindre tekniske forklaring bag, hvad initiativrigt sprog egentlig er for noget
Nu bliver det lidt grammatik-nørdet i to sekunder. Hold ud. Det er nemlig slet ikke så kompliceret, som det kan virke, når folk slynger om sig med latinske betegnelser. Det handler om verber, tiltaleformer, substantiveringer, opbygningen/længden af dine sætninger og gennemsigtighed i dit sprog. Hang in there. Det kommer til at give mening, fordi du får nogle helt konkrete værktøjer, du kan bruge, næste gang du skal skrive.
Dynamikken ligger i verberne: Om aktive og passive sætninger
Sproget kan mange ting. Særligt verberne kan udtrykke meget. De kan nemlig inddeles i 4 procestyper. Men de kan kun bruges på 2 måder – aktivt eller passivt. I dette tilfælde er det måden, du kan bruge verberne på, der er interessant.
En sætning med et aktivt verbum (aktive sætninger) kunne lyde: “Peter og Gitte køber huset.” Det passive modstykke (passive sætninger) ville derimod være “Huset bliver købt (eller “købes”) af Peter og Gitte.” I den første sætning får første led særlig opmærksomhed. Derfor fremstår det vigtigt. Og derfor kan du bruge dét led aktivt, når du vil kommunikere og arbejde med dit budskab og formål. Peter og Gitte er det vigtigste i den her sætning.
I sætningen med de passive verber er Peter og Gitte pludselig ikke subjekter mere. Det betyder, at fokusset bliver flyttet over på huset og ikke de to personer, der før var subjekter. Det betyder også, at sætningen bliver sværere at læse. Men. Måske er dit fokus “huset”. Jamen, så er den passive sætningen selvfølgelig mest hensigtsmæssig. Ligesom så meget andet afhænger det af konteksten.
En vigtig pointe er, at vi selvfølgelig ikke går til valg på, at der aldrig nogensinde må blive skrevet en passiv sætning igen. For nogen gange er det bare mere hensigtsmæssigt. Nogen gange giver det ikke mening at skrive aktivt. Det handler altsammen om kontekst. Vi vil bare gerne slå et slag for, at når du træffer det valg, sker det velovervejet og på et oplyst grundlag.
Aktive sætninger er mere direkte og engagerende, mens passive sætninger lægger mere vægt på objektet eller undgår at nævne specifikke personer. Det er vigtigt at vælge den rette sætningsstruktur afhængigt af konteksten og formålet med teksten. Aktive sætninger bruges ofte til at skabe klar og stærk kommunikation, mens passive sætninger kan være nyttige i visse tilfælde, f.eks. når fokus ligger på det, der sker, frem for hvem der udfører handlingen. Vælg den rette sætningsstruktur for at opnå præcis og effektiv kommunikation.
Tal direkte til dine kunder, og se dem i øjnene sprogligt
Når du tiltaler dine kunder, så vend dig til at sige “du” – og ikke “man”. For hvis du bruger ordet “man”, bliver det meget lettere for din læser at tage afstand fra det, du skriver. Når der står “man”, så kan læseren tænke: “Nå, det er ikke mig.”
Brugen af “man” kræver mere af personen, fordi de så også aktivt selv skal tænke: “Jamen, kunne det være mig?” Hvis du tiltaler din læser “du”, kommer du udenom det problem. Der er ingen tvivl om, hvem der tales til, og hvad de skal gøre. Du aktiverer din læser, når du taler direkte til dem. Og det er en fordel, hvis du vil have dem til at handle på det, du kommunikerer. Se for eksempel på uddraget her fra vores arbejde med Michael Fjeldgaards hjemmeside:
Her er der ingen tvivl om, hvem der bliver talt til. Det fremgår endda, hvad læseren skal gøre helt konkret lige nu. Det er lettilgængeligt og ikke til at misforstå. Sådan skal dit sprog også være, hvis du vil være sikker på at tale direkte til dine kunder og vise initiativ over for dem. Så de kan handle på det initiativ.
Pas på med at substantivere dine verber
Nu blev det måske alligevel for grammatik-nørdet. Men hvis du ikke ved, hvad en substantivering er i forvejen, er det faktisk ikke så svært at forstå. Det er nemlig bare et verbum, som er blevet gjort til et substantiv – altså et udsagnsord, der er blevet substantiveret og dermed bliver til et navneord. For eksempel kan verbet “iagttage” blive substantiveret til “iagttagelse”.
Når du substantiverer verber, gør du ofte sætningen mere kompliceret, end den faktisk behøver at være. Dermed ikke sagt, at substantiveringer ikke nogen gange kan være nødvendige – det kommer meget an på, hvilken branche du arbejder inden for. Vi har for eksempel skrevet tekster for Straatag Fyhn. Der er nogle substantiveringer, som helt naturligt er en del af sproget i den branche. Se for eksempel her:
Ofte er det også et spørgsmål om, hvad man foretrækker (for ovenstående kunne også være skrevet uden substantiveringer). Nogen gange er det også et spørgsmål om, at det godt kan skabe dynamik i en tekst at veksle mellem at henholdsvis gøre og ikke gøre brug for substantiveringer. Se blot her et andet sted på Straatag Fyhn hjemmeside:
Her kunne vi have brugt substantiveringen “vedligeholdelse” i stedet for verbet “vedligeholder”. Men fordi det er noget læseren skal gøre, vil vi argumentere for, at det er hensigtsmæssigt med så let en sætningskonstruktion som muligt. Substantiveringer giver derfor i den her kontekst mere mening at bruge, når det er noget Straatag Fyhn skal gøre. På den måde kan du også bruge sproget til at fremstå som en ekspert, der kan hjælpe læseren med noget, der måske virker svært og uoverskueligt.
Men den hovedregel, vi arbejder ud fra i bureauet, og det, vi anbefaler dig at gøre brug af, er: Overvej en ekstra gang, før du bruger substantiver, der ender på “-ing” eller “-else”. De er nemlig tit substantiverede verber. Er det nødvendigt? Hvad er argumentet for at gøre det? Du må godt – det skal bare give mening i konteksten.
Skriv korte sætninger, der er lette at forstå
Måske kender du ordet “kancellistil”. Hvis ikke, kommer her en superkort introduktion. Kancellistil eller kancellisprog optræder oftest i juridiske tekster. Sætningerne er kendetegnede ved at være meget lange og besværligt opbygget. Tit har de også bagvægt, hvilket betyder at der er placeret mange og tunge led bagerst i sætningen.
Det anbefaler vi aldrig vores kunder at gøre. For i en tid, hvor du kun har din læser i få sekunder, gælder det om at få hvert et sekund og hvert et ord til at tælle. Derfor skal du placere det vigtigste forrest. Og desuden skrælle alt det uvæsentlige væk – fordi det er, ja, uvæsentligt. Derfor skal du bruge lige netop de ord, som du har brug for at komme rundt om det, du gerne vil sige. Ikke et ord mere eller et ord mindre.
Nu kunne man få den tanke, at vi er fortalere for korte tekster. Fordi det også er det, tiden plæderer. Men det er ikke den hele sandhed. Vi har faktisk skrevet en note om det. Om hvordan du ikke behøver fatte dig korthed. Hvis du har meget på hjertet, så er det faktisk ok at bruge tid og plads på at skrive lidt længere tekster. Selvfølgelig forudsat, at emnet er vedkommende, og at teksten er godt skrevet. Det er klart.
Hvorfor er det så vigtigt, hvem der gør hvad mod hvem?
Du kender den med garanti fra danskundervisningen i folkeskolen. Når man skulle finde objekt, subjekt, verballed i en sætning og brugte den gamle remse: Hvem gjorde hvad mod hvem? Men når vi nemt kan bruge den remse, så bliver sætningen faktisk også nemmere for vores læser at forstå. Fordi det hele er tydeligt og gennemskueligt. Der er ikke noget at gemme sig bag. Man kan ikke fralægge sig ansvaret. Det kan være skræmmende. Og det er nok også derfor, virksomheder tit falder i fælden og skriver passivt. Fordi det er let, og fordi man kunne få den tanke, at man kan ytre sig uden det får konsekvenser – fordi det bliver sløret, hvem der gør hvad mod hvem.
Når vi hjælper vores kunder handler det ofte om, at de har et produkt, en ydelse eller noget helt tredje, som de gerne vil tilbyde deres kunder. Det betyder, at der er brug for handling. Fordi handlingen, de i det her tilfælde opfordrer til, er at gå ind i netop deres butik og købe deres produkter eller ydelser. Derfor nytter det heller ikke noget, at det ikke er til at gennemskue, hvem der sælger produktet – og endnu vigtigere; hvem de sælger det til.
Passivt sprog er ikke professionelt – det er relationer derimod
Før i tiden skrev virksomheder passivt for at fremstå mere professionelle. Nu har det tit den modsatte effekt. Passivt sprog initierer nemlig ikke kontakt, nærvær eller tillid. Tværtimod. Læsere vil aktiveres – og det gør du ganske enkelt ved hjælp af et aktivt sprog.
Når du skriver aktivt, virker du engageret og rent faktisk interesseret i det menneske, du skriver til. Når dit sprog derimod er passivt, slører du subjekterne i sætningerne. Subjekterne er ofte dine kunder. Når du slører dem sprogligt, sender du – om du vil det eller ej – et signal om, at de ikke er vigtige. I hvert fald ikke vigtige nok til at få deres plads i spotlyset. Og det kan vi godt blive enige om aldrig er et godt udgangspunkt for et fremtidigt samarbejde.
Man kan godt være professionel, selvom man taler direkte. Det er en grundlæggende misforståelse, at de to ting ikke kan forenes. Tænk på, når du møder en kunde face to face. Det er ikke professionelt ikke at se dem i øjnene, vel? Tværtimod. Det er professionelt at være tilstedeværende.
Brugen af passiv kan også give kunden det indtryk, at du skjuler noget. Det er garanteret ikke tilfældet. Men det er det, som du signalerer gennem dit sprog. Er det et signal, du gerne vil sende? Nej, vel? For det initierer ikke kontakt og tillid. Og det er trods alt det bedste udgangspunkt for jeres relation.
Konklusion: Vær modig og initiativrig sprogligt. Det betaler sig.
Det sidste, jeg godt vil have, at du tager med dig herfra, er følelsen af at turde. Selvom det føles akavet og mærkeligt at skrive initiativrigt og aktivt i starten. Så giv det en chance. Vær modig. Skil dig ud fra mængden, og lad være med at være bange for at kigge din læser dybt i øjnene og tale direkte til dem. For det vil med garanti medføre, at de føler sig hørt på en måde, de ikke er vant til. Og på den måde bliver du noget særligt i deres øjne. Fordi du ikke virker ligeglad og distanceret. Men derimod i øjenhøjde og imødekommende.
Måske sidder du lige nu og bøvler med at skrive mere initiativrigt på dit website, i dit nyhedsbrev, på dine sociale medier eller noget helt fjerde? Hvis du gør, skal du ikke tøve med at hive fat i os. Det gør du ved at booke en introduktionssnak lige her. Vi glæder os til at høre fra dig.