Tænk, hvis du bare vidste, at der var styr på jeres markedsføring. Uge efter uge. Måned efter måned. År efter år. Fordi I havde lagt en plan og sat det hele i system. Sådan at du med god samvittighed kunne bruge al din tid på for eksempel at hjælpe kunder og alle de andre opgaver, der føles langt vigtigere (og langt mere tiltrækkende) - fordi du vidste, at jeres markedsføring ikke led under det. Årshjulet er svaret på dine bønner. Og det er dét, jeg gerne vil fortælle dig om i blogindlægget her.
I blogindlægget her kan du blandt andet læse om …
- hvad et årshjul er.
- hvorfor du bør prioritere et årshjul (især), hvis du har travlt.
- hvordan du sikrer dig, at du ikke mister overblikket.
- hvordan du evaluerer på jeres markedsføring gennem årshjulet.
- hvad du særligt bør overveje, når du udfylder årshjulet.
- hvordan årshjulet kan sikre dig et skarpt fokus og sammenhæng på tværs af forskellige kanaler.
- hvorfor det er vigtigt at sætte mål for, hvad det er årshjulet skal føre til.
Og så vil jeg til sidst i blogindlægget fortælle dig, hvordan du kommer i gang - og give dig den skabelon, vi selv arbejder ud fra.
Hvad er et årshjul?
Et årshjul er en god idé, uanset hvilken branche du arbejder inden for, og uanset hvor stor din virksomhed er. Fordi det er en langsigtet strategi, der sikrer dig, at I hele tiden er foran jeres målgruppe og top of mind hos dem, når de får brug for sådan nogle som jer - også når I får for travlt til at lave spontan markedsføring.
Et årshjul kan være en kompliceret størrelse - men det kan også være et super simpelt oversigtsdokument, der holder styr på, hvad I skal skrive, hvornår I skal skrive det, og hvornår det skal udgives. Sidstnævnte er det, som vi gerne vil præsentere dig for her. Sidst i blogindlægget får du også den skabelon, som vi arbejder ud fra, når vi arbejder med årshjul hos os selv eller for vores kunder.
Helt kort skal det tydeligt fremgå på dit årshjul …
- hvad emnet/fokus er for hver måned.
- hvad det respektive opslag skal omhandle.
- hvilken kanal der skal postes på.
- hvornår I udarbejder indholdet.
- hvornår I publicerer indholdet.
- hvis I er flere, der udarbejder indholdet skal det også være tydeligt, hvem der er ansvarlig for hvilke opslag/mails.
Når du propper indhold på årshjulet, så sørg for både at tage stilling til jeres sociale medier, content marketing i form af for eksempel blogindlæg og nyhedsmails. Nå hele vejen rundt, så du ved med sikkerhed, at når årshjulet er på plads, har du styr på samtlige af jeres platforme.
“Jeg har ikke tid til at sætte mig ned og lave et årshjul”
Det kan godt betale sig at være godt forberedt. At være på forkant med de ting, som du ved ellers ryger bagerst i køen, når kalenderen bliver for fuld, og der skal prioriteres.
Jeg tør godt love dig, at den samlede tid, du bruger - hvis vi går ud fra, der er tale om samme mængde indhold - vil være mindre, hvis du samler dit arbejde og arbejder ud fra et årshjul i stedet for at udarbejde og poste opslag sporadisk.
Markedsføring er ikke noget, du kan klare, mens du står ved kaffemaskinen, eller mens du venter på, at næste møde starter. Det kræver tid og fokus. Det giver årshjulet dig.
Hvis du har brug for hjælp til det med årshjul og kontinuerlig stærk markedsføring, vil vi elske at hjælpe dig. Book en introduktionssnak her, og hør mere.
Din online marketing-strategi skal sørge for, at du ikke mister overblikket
Svaret er faktisk simpelt. Keep it simple. Der findes masser af fancy programmer derude, men måske et Excel-ark eller et Word-dokument er nok til jer? I hvert fald til en start. Alt for ofte er det alt muligt omkring ordene, der gør, at ordene ikke kommer ud i verden. Men sådan er du ikke, vel? Du er sådan én, der eksekverer. Så når du skal i gang med at lave et årshjul til din markedsføring, så fokusér på indholdet. Der er alligevel ingen, der skal se, hvor fancy dit årshjul er sat op. Det er indholdet, der kommer ud til læserne, der tæller. Det er dét, der skal skabe kunder.
Gør det til en del af jeres marketing-strategi at evaluere på årshjulet
Det kunne være ægte fedt at lave et årshjul og så bare trykke send afsted de næste 10 år. Meeen den går altså ikke. Dit årshjul er ikke en statisk størrelse. Det gør det meget nemmere - helt sikkert - men det gør ikke, at du aldrig behøver tænke over jeres markedsføring igen.
Vores råd er, at I enten månedligt eller kvartalsvist sætter jer ned og udarbejder indhold til den kommende måned eller det kommende kvartal ud fra årshjulet (enten selv eller sammen med jeres tekstbureau). Når I så når hele vejen rundt, har I et rigtigt stærkt fundament at bygge videre på - især hvis I da indholdet blev sendt ud har noteret jer småting, som I med fordel kunne ændre, tilføje eller slette til næste gang. Det er content recycling i sin fineste og reneste form. Og hvis I fra start af prioriterer korrekturlæsningen, så bliver tekstforfatteren her ekstra glad.
Hvad I bør overveje, når I lægger en digital marketing-strategi
Inden du sætter dig til tastaturet for at udfylde årshjulet, er der særligt to ting, som vi anbefaler dig at være opmærksom på. Læs mere her.
Kanalerne, I poster på
Hvem er din målgruppe? Hvor er de aktive henne? Og ikke mindst, hvor er de mest åbne over for dine budskaber? Det kan sagtens være, der er flere kanaler, som giver mening for din virksomhed at være på. Du bør blot være opmærksom og overveje, hvordan du kan kommunikere til din målgruppe, så det også passer til den kanal, du sender dit indhold ud på.
Opslagenes emner/vinkler/fokus
Denne her hænger lidt sammen med den forrige. For dit indhold afhænger i høj grad, hvad det er du kan se, din målgruppe gerne vil ha’ mere af (afhængigt af mediet) (hvilket leder os tilbage til, at det er en rigtig god idé at evaluere på årshjulet løbende). I bureauet gør vi det på den måde, at vi hver måned aftaler ét fokus med en bestemt vinkel for den kommende måned - og så udarbejder vi årshjul-teksterne ud fra dette.
Hvis du har brug for hjælp til at stille helt skarpt på, hvordan I får det maksimale ud af jeres arbejde med årshjulet så book en introduktionssnak her, og hør mere.
Med en content marketing-kalender sikrer du dig, at der er sammenhæng mellem jeres forskellige kanaler
Jeres markedsføring skal være en helhed, der smelter sammen i jeres content marketing kalender. Sådan at jeres tone of voice kommer helt klart og tydeligt igennem til jeres målgruppe. Der er naturligvis forskel på, hvordan man kommunikerer på for eksempel LinkedIn og Facebook, men det er vigtigt, at jeres DNA gennemsyrer al jeres kommunikation - hvor end den finder sted.
Ved at udarbejde et årshjul sikrer I jer, at der rent faktisk er tænkt over vinklen, og at en læser kan kender jer - uanset om de møder jer i nyhedsbrevet, på Facebook eller LinkedIn. De kan MÆRKE jer. Og dét er det allervigtigste, når du markedsfører dig online.
Det er svært at få den nærhed og ægthed frem, hvis du 5 minutter i lukketid en fredag eftermiddag pludselig kommer i tanke om, at det der markedsføring glemte I da vist også den her uge … Måske det lykkes jer at få postet et eller andet, men indholdet bliver bare ofte der efter. Ustruktureret og uklart for den, der er modtager. Markedsføring er ikke noget, du kan lave i pauserne. Det tager tid. God tid. Med et årshjul kan du sikre dig, at I rent faktisk får brugt den tid, som markedsføring kræver.
Hvor vil du gerne hen med markedsføringen i din virksomhed?
Hvis I sætter klare mål for, hvad det er, I gerne vil opnå med jeres markedsføring, gør det det også langt nemmere at udarbejde et årshjul, der arbejdet målrettet mod at nå jeres mål. Vil I gerne have flere tilmeldinger til nyhedsbrevet? Flere ordrer på webshoppen? Flere besøgende på hjemmesiden? Uanset hvad målet er med jeres markedsføring, så tal om det eksplicit om det. Skriv det gerne i toppen af årshjulet, så det er helt tydeligt for alle de medarbejdere, der skal arbejde på årshjulet. Målet må også gerne ændre sig - måske I har forskellige mål hvert kvartal, hvis jeres branche er meget sæsonpræget. Så længe I tydelige omkring det, vil det også afspejle sig i jeres markedsføring.
Marketing plan-eksempel: Sådan kommer du i gang
Synes du, at et årshjul virker lidt som overkill? Google har fundet ud af markedsføring kræver, at din kunde ser indhold fra dig 7 timer, på 11 berøringspunkter og 4 forskellige lokationer. Med andre ord: Det kræver sindssygt meget indhold at gøre en læser til en kunde. Årshjulet er en af de aktiviteter, som kan sikre dig, at du får sendt nok indhold ud. For ofte kan du ved sporadisk markedsføring godt få følelsen af, at hey, vi er da ret aktive. Mjaaaa, men 7 timer? Det er virkelig mange LinkedIn-opslag og nyhedsbreve. Som tager tid at sætte i system og få udarbejdet. Se årshjulet, som en god ven, der giver dig et kærligt los you know where. Når du så skal til at i gang, så er det måske svært at se, hvor dælen du skal starte og slutte. Bare rolig, we got you. I næste afsnit får du vores skabelon.
Få vores favorit content kalender-skabelon her: Plandisc
Nu har vi vist teaset længe nok - her er det, du kom efter. Skabelonen fra den hellige gral. Som du sikkert kan regne ud, er det en simpel en af slagsen. Men den kan i vores øjne alt det, som en content kalender skal kunne. Når vi planlægger vores indhold, plejer vi at ty til eksperterne over alle eksperter: Plandisc.
Planlæg dit indhold i et årshjul med Plandisc her.
Brug for hjælp til det her? Så book en introduktionssnak her, og hør mere, om hvordan det er at få hjælp af sådan nogle som os.